Med juridisk stof og lidt om kerneydelserne
Efterløn, dagpenge og ferie under arbejdsløshed
Ny Merkonom har fået deres
helt egen hjemmeside
Nyheder
Forsikring
Forsikring uden helbredsattest og andre adm. forbehold

Vi forsikrer dig!

Ingen slipper levende fra livet, og man kan ikke forsikre sig mod skæbnen, men den kloge gør noget for at afbøde nogle af virkningerne.

Forsikringsbranchens interne "tommelfingerregel" om levetid oplyser, at der ud af 100 personer, der er fyldt 30 år, kun vil være 65, der oplever at blive 67 år og stadig være arbejdsdygtige. 18 vil være døde og 17 være svært invalideret og ude af stand til at være på arbejdsmarkedet. Heldigvis gælder det kun naboen - eller?

Derfor er du som medlem af Merkonomernes Hovedorganisation omfattet af en gruppelivsforsikring indtil du fylder 67 år.

Livsforsikringssummen er 110.000 kr. (60.000 kr. fra 60 - 67 år).

Hvis du skal tegne en tilsvarende forsikring privat, vil præmiesummen ofte være større end dit årlige medlemskontingent - incl. den kollektive forsikring - Prøv selv at foretage en sammenligning!

Ordningen ophører med udgangen af den måned, hvori du fylder 67 år, eller med udgangen af den måned hvor du ophører med dit medlemskab af Merkonomernes Hovedorganisation.

Udbetaling af gruppelivsordningen

En betingelse for udbetaling til en efterladt ægtefælle er en vielsesattest.

Hvis den efterladte er af samme køn, så skal der foreligge en attest på et registreret partnerskab i henhold til loven om registreret partnerskab.

Et alternativ til en vielsesattest eller en attest på registreret partnerskab er, at det enkelte medlem udfylder en Begunstigelseserklæring, der kan fås ved henvendelse til Merkonomernes Hovedorganisation.

Gruppelivsordningen er uden opsparing og udbetales derfor alene ved forsikredes død i forsikrings-perioden, uanset om det sker i eller uden for arbejdstiden, og uanset om det skyldes ulykke eller sygdom. Har ens arbejdsgiver tegnet en gruppelivsforsikring, eller har man tegnet en gruppelivsforsikring i forbindelse med et banklån, vil disse også komme til udbetaling.