Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Høj arbejdsløshed kan kortslutte årtiers bestræbelser på at få seniorer til at arbejde længere. Det konkluderer professor bag nyt forskningsprojekt. Beskæftigelsesministeren anerkender ifølge Altinget.dk udfordringen, men ser samtidig et styrket behov for en ret til tidlig pension.

Siden årtusindeskiftet er det gået støt opad for seniorers erhvervsfrekvens. Det hænger sammen med, at efterspørgslen på arbejdskraft har været stigende, mens små årgange har fået den yngre arbejdsstyrke til at skrumpe.

Men når arbejdsløsheden er høj, vil flere seniorer trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Sådan lyder en af konklusionerne i bogen ‘Seniorarbejdsliv’, som blev offentliggjort i sidste uge.

Coronakrisen kan derfor blive et benspænd for de sidste mange års bestræbelser på at få seniorer til at arbejde længere, vurderer professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, som er en af forskerne bag projektet.

“Det kan man ikke udelukke. Hele den internationale litteratur peger på, at konjunkturerne i meget høj grad er afgørende for, om man fastholder seniorer på arbejdsmarkedet,” siger han.

Seniorer bruges som erhvervsbuffer
Bogen er kulminationen på et omfattende forskningsprojekt lavet i samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Aalborg Universitet, og Team Arbejdsliv og er finansieret af TrygFonden.

Formålet har været at undersøge såkaldte push- og stay-faktorer for seniorer. Eller med andre ord, hvad der får seniorer til at trække sig enten tidligere eller senere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Seniorer bruges i høj grad som ‘erhvervsbuffer’, konkluderer bogen. Det er i perioder med lavkonjunktur og høj arbejdsløshed, at der udvikler sig en tidlig tilbagetrækningskultur.

“Mange landes tilbagetrækningssystemer er grundlagt i perioder med høj arbejdsløshed. Det er også tilfældet i Danmark, hvor efterlønsordningen blev grundlagt i slutningen af 1970’erne, fordi man håbede, at det kunne skabe flere jobordninger for unge,” forklarer Per H. Jensen.

Det er vigtigt, at beskæftigelsen kontinuerligt holdes på et højt niveau, hvis ikke man vil risikere, at seniorer igen skal havne i rollen som buffer på arbejdsmarkedet, konkluderer forskerne i bogen.

Hummelgaard: Udfordringer bliver ikke mindre
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) anerkender udfordringen, men understreger, at regeringen vil gøre alt, hvad den kan, for at undgå, at krisen skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet før tid.

“Det vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå. Vi har et højt ønske om, at folk, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet ud over deres pensionsalder, skal have mulighed for det,” siger han.

Ministeren understreger, at der allerede inden Corona-krisen var en meget høj grad af paradoksledighed for folk over 60 år, som trods højkonjunkturen havde svært ved at finde arbejde.

“Der har vi en uddannelsesmæssig og kulturel udfordring og en udfordring med at kunne give den rette hjælp i beskæftigelsessystemet. Og den bliver ikke mindre af, at der vil være kommet flere ledige i den aldersgruppe – og hvor nogen måske ikke kan være sikre på, at deres job vender tilbage i deres nuværende form,” siger han.

Hummelgaard ser dog et styrket behov for den ret til tidligere pension, som regeringen har sat sig for at gennemføre.

“Det er ufaglærte og faglærte, som bliver særligt hårdt ramt. En væsentlig del af dem har været mange år på arbejdsmarkedet. Så på den front mener jeg, at Corona-krisen har givet et ekstra argument for at sikre dem en mulighed for at trække tilbage på en ordentlig måde frem for at skulle hutle sig igennem flere års arbejdsløshed,” siger han.

Beskæftigelsesministeren fremhæver også den kommende opkvalificeringsreform, som regeringen spiller ud med før sommerferien, som en del af løsningen.

“Det kommer til at give unge såvel som gamle mulighed for at bruge deres ledighedsperiode til at lade sig opkvalificere og få flere kompetencer på ryggen, som gør dem bedre rustet til det arbejdsmarked, som venter på den anden side af Corona-krisen,” siger han.

Reformer gør ingen forskel
Et af de mere overraskende resultater i forskningsprojektet er, at seniorernes tilbagetrækningsalder virker upåvirket af politiske reformer og tiltag.

“Det hul, som er opstået i numerisk forstand på grund af færre i den yngre arbejdsstyrke, svarer fuldstændig til de flere seniorer, som er kommet i arbejde. Så grunden til, at flere seniorer er kommet i arbejde, skyldes måske ikke så meget de her reformer, men i højere grad, at der har været en efterspørgsel,” siger Per H. Jensen.

Arbejdsmarkedsforskeren henviser til, at erhvervsfrekvensen for tyske seniorer i perioden 2000-2018 er gået fra en af de laveste i Europa til en af de højeste – stort set uden politisk indblanding.

“Der har været en tendens i den politiske debat om fastholdelse af seniorer til, at man udelukkende kiggede på økonomiske incitamenter. Den forestilling skyder vi en pind igennem,” siger Per H. Jensen.

Forskningsprojektet sætter altså spørgsmålstegn ved, om seniorpolitiske tiltag og reformer faktisk nytter. Men den konklusion køber beskæftigelsesministeren ikke.

“Jeg synes stadig, at der er meget, som vi kan og skal gøre som politikere,” siger Peter Hummelgaard.

MH: De lokale forhold er afgørende
Adm. direktør Bjarne von Osmanski fra MH er ikke enig i, at Corona-krisen nødvendigvis vil sende ekstraordinært mange seniorer på tidlig pension.
“Det er MH’s opfattelse, at mange personlige og lokale forhold spiller afgørende ind, når seniorernes muligheder på såvel nutidens som fremtidens arbejdsmarked skal vurderes. Seniorerne er i dag en meget velfungerende, stabil og værdsat arbejdskraft, og derfor vil mange arbejdsgivere sandsynligvis vælge at holde fast i medarbejdere med høj anciennitet,” siger Bjarne von Osmanski.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *