Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

De kan virke som harmløse – og det er de måske også. Men der kan også være god grund til at tage relativt harmløse symptomer såsom uforklarligt vægttab eller vedvarende hoste alvorligt. Særligt, hvis du er født efter 1960.

Et nyt studie fra Cancer Research UK viser nemlig, at én ud af to personer født efter 1960 i Storbritannien risikerer at få en kræftdiagnose i løbet af livet. Forskerne frygter faktisk, at 66 pct. af børn, der fødes i dag, vil få en kræftdiagnose i fremtiden.

Det er med den tanke, at eksperterne har lavet denne liste over 10 kræftsymptomer, du ikke må ignorere:

  1. Vedvarende hoste eller hæshed – kan være lungekræft
  2. Ændring i udseendet af et modermærke – kan være hudkræft
  3. En vedvarende ændring af afføringsmønstret – kan være tarmkræft
  4. Et sår, der ikke heler – et mundsår kan være mundkræft
  5. Vedvarende problemer med at sluge – kan være spiserørskræft
  6. Uforklarligt vægttab – kan være flere typer kræft
  7. Vedvarende blæreproblemer – kan være blærekræft
  8. En uforklarlig klump et sted på kroppen – kan være flere typer kræft
  9. Vedvarende, uforklarlig smerte – kan være flere typer kræft
  10. Uforklarlig blødning (afhængig af hvor) – kan være tarm-, livmoderhals eller vulvakræft.

Vedvarende symptomer skal tjekkes
I undersøgelsen stod det klart, at næsten halvdelen af dem, der har et eller flere af de nævnte symptomer, ikke opsøger egen læge, fordi de synes, at symptomet er ubetydeligt, og at de ikke ville optage lægens tid med noget ubetydeligt.

”Det er jo rigtigt, at mange får kræft, men de fleste symptomer betyder jo ikke nødvendigvis, at du har kræft. Men det er alligevel vigtigt at være opmærksom på symptomer, da der ikke findes blodprøver eller andet, der kan diagnosticere kræft på et generelt niveau – det kræver flere undersøgelser, der sammen kan give et svar,” siger Else Størring, der er leder af Kreftlinjen i Norge, til kk.no.

Hvis symptomerne er vedvarende, er det derfor en god idé at kontakte ens læge.

”Selv der er chancen stor for, at det ikke er kræft, men at symptomerne skyldes noget helt andet,” siger hun.

Tilbage til nyhedsoversigten