Pensionskommissionen anbefaler blandt andet at lempe stigningen i pensionsalderen fra 2045, så man fremover kan gå tidligere på folkepension end med de nuværende regler. Det viser kommissionens rapport, som Altinget har fået indblik i dele af.

Fra 2045 og frem skal pensionsalderen stige med et halvt år mindre, så pensionsalderen gradvist bliver lavere.

Sådan lyder en af hoved-anbefalingerne i rapporten fra Pensionskommissionen, som Altinget har fået adgang til.

Det betyder, at folkepensionsalderen i 2045 vil være 70,5 år i stedet for 71 år. Og på længere sigt vil forskellen blive større. I 2060 bliver den 1,5 år lavere og i 2100 vil den være 74 år mod 77 år med de nuværende regler.

“Samlet set vil den anbefalede indeksering betyde, at folkepensionsalderen frem mod 2100 forhøjes med omtrent det halve af, hvad der vil være tilfældet med de nuværende regler,” lyder det i rapporten fra kommissionen.

De yngste skal ikke nøjes med færre år på pension
Ifølge kommissionen betyder de nuværende regler, at danskerne på trods af den længere levetid gradvist vil få færre år som pensionister. Mens generationen født i midten af 70’erne vil have 21 år som folkepensionister i gennemsnit, vil danskere født i 2020 kun få godt 17 år.

Derfor foreslår kommissionen, at politikerne fremover fastsætter pensionsalderen ud fra, hvor meget levealderen er steget, når man har nået den senest vedtagne folkepensionsalder og ikke som i dag, hvor den måles allerede fra man er 60 år.

Samtidig skal stigningen fremover kun udgør 80 procent af de ekstra leveår, så hvis danskerne i gennemsnit lever 10 år længere, vil pensionsalderen altså kun stige med otte år.

Ikke behov for mere pension til Arne
Hvor kommissionen lemper i pensionsalderen for alle, afviser den til gengæld behovet for flere muligheder for at trække sig tilbage før tid. De nuværende ordninger om førtids- og seniorpension – og den seneste tilføjelse med Arne-pensionen – er nok til at sikre et retfærdigt system.

”Det nuværende tilbagetrækningssystem med både folkepension og de førtidige tilbagetrækningsordninger sikrer, at de forskellige grupper har et nogenlunde ligeligt antal leveår på offentligt støttet tilbagetrækning,” lyder det.

Arbejdsgivere raser: Alt for tidligt at beslutte
Forslaget vil koste de offentlige finanser omkring 18 milliarder og forringe arbejdsudbuddet med 80.000 i forhold til de nuværende regler. Men der er råd til det uden at sætte holdbarheden i økonomien over styr, som stadig vil være i plus med 0,4 procent af BNP, skriver Kommission.

Alligevel sender både DI og DA til at sende klare advarsler til regeringen om at følge trop.

”Vi vil kraftigt advare mod at lempe på levetidsindekseringen af pensionsalderen. Konsekvensen kan blive, at vi kommer til at mangle både penge og hænder til at sikre fremtidens velfærd, siger adm. direktør i DA, Jacob Holbraad.

 Hos DI peger vicedirektør Steen Nielsen på, at levealderen hidtil er steget mere end forventet.

”Hvis det fortsætter, kan det vise sig, at der ikke bliver råd til en lavere pensionsalder. Også af den grund vil det være klogt at udskyde beslutningen til 2030, hvor vi vil have et bedre grundlag,” siger han og henviser til, at vi endnu ikke kender virkningerne af de nye muligheder for tidlig tilbagetrækning.

MH er tilfreds med anbefalingerne
Omvendt er MH tilfreds med den lavere stigning. Her hæfter MH’s formand Bill T. Brodersen sig ved, at BNP ifølge Kommissionen fortsat vil øges, selvom stigningen i pensionsalderen lempes.

”Det vigtigste i vores optik er, at tilbagetrækningstidspunktet gøres så fleksibelt som muligt. Rigtig mange seniorer ønsker en glidende overgang fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen, og den mulighed bør indskrives i enhver fremtidig aftale om ændringer på området,” fastslår Bill T. Brodersen.