Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har nu fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner, selv om Venstre og Konservative blokerer for ændringen. En “speget” måde at opsige et forlig på inden et valg, siger eksperter ifølge Altinget.dk, der peger på, at en borgerlig regering vil få svært ved at rulle forslaget tilbage.
Regeringen bringer med sit seneste lovforslag om dagpenge nogle utraditionelle spilleregler på banen, når det gælder politiske forlig på Christiansborg.
Sådan lyder det fra Helene Helboe Pedersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, efter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fremsat et lovforslag om at hæve dagpengene med op til 3.649 kroner om måneden og betale for det ved at sænke en dimittendsatsen for de unge nyuddannede.
Forslaget stammer fra reformaftalen ”Danmark kan mere I” i januar, men er omfattet af dagpengeforliget med Venstre og Konservative, der er imod at sætte satsen op. Alligevel er forslaget nu fremsat og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at sætte det i kraft efter et valg.
”Det er en meget specielt at have en lovtekst, hvor en minister bemyndiges til at implementere den efter næste valg. Hvis den nuværende regering beholder magten, vil de med forslaget her kunne sige, at forliget er opsagt, så ændringen kan træde i kraft. Men for en borgerlig minister kan det betyde, at han eller hun kan blive tvunget til at gennemføre det. For Folketinget kan også tolke en bemyndigelse, som noget man skal,” siger Helene Helboe Pedersen og peger på, at en regering normalt bare ville opsige forliget.
“Det har man ikke gjort her. Men de fremsætter et lovforslag, som svarer til at opsige det. Det er det en noget speget anvendelse af både lovtekst og forligsnormer,” forklarer hun.
Kan lægge en borgerlig regering i spændetrøje
Selv hvis magten skifter efter et valg, kan en eventuel kommende, borgerlig beskæftigelsesminister altså blive tvunget til at lade de højere dagpenge træde i kraft.
Helene Helboe Pedersen peger i den forbindelse på, at både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er med i aftalen bag forslaget fra januar. Den aftale kan de ikke bare bryde, hvis en ny, borgerlig regering ønsker at forhindre de højere dagpengesatser i at blive en realitet. Og her skal der 90 mandater til.
”De borgerlige partier, som var med i dagpengeforliget, kan lige nu ikke gøre ret meget andet end at pege på, at regeringen forsøger at begå forligsbrud,” siger hun.
Blå partier tavse
Hos Venstre ønsker beskæftigelsesordfører Hans Andersen ikke at kommentere lovforslaget, og det har heller ikke været muligt for Altinget at få en kommentar fra Konservatives Rasmus Jarlov.
Spørger man lektor i offentlig på RUC, Flemming Christiansen, er det dog set før, at en regering har fremsat forslag, selv om der ikke er opbakning i forligskredsen. Han peger på, at de borgerlige partier tidligere har brugt samme metode.
“Det er ikke helt normalt, men der er fortilfælde. Efter valget i 2001 var der debat om modersmålsundervisning, som Venstre var gået til valg på at ændre. Anders Fogh kunne ikke få SF i folkeskoleforliget med på det, men det endte med, at han forhandlede det udenom forligspartierne. Altså en slags betinget opsigelse, og det er også dét, som regeringen gør nu,” siger Flemming Christiansen.
MH: Bedst med brede aftaler
Hos MH er adm. direktør Bjarne von Osmanski glad for, at der nu endelig fremsættes et konkret lovforslag, der hæver dagpengene i den første del af en ledighedsperiode.
”Vi har ventet længe på et konkret udspil, og det kommer så nu. Det er godt, men det er til gengæld ikke så godt, hvis en bred politisk aftale tilsyneladende smuldrer med den anvendte proces. Hos MH anser vi det for afgørende vigtigt, at store ændringer på arbejdsmarkedsområdet opnår bredest mulig tilslutning fra både blå og røde partier. Det vil nemlig gøre ændringerne langtidsholdbare,” fastslår Bjarne von Osmanski.