Et langt liv er fyldt med op- og nedture – og alt derimellem. Og her kommer tilstanden livsmathed ind i billedet.

Livsmathed lærte vi især at kende under Corona-epidemien, og den fylder faktisk stadig hos mange. Hvis man er livsmat, mærker man ikke de store følelser, og alt føles lidt neutralt eller fladt. Lidt ligegyldigt.

Corey Keyes er en amerikansk psykolog, som i 2002 lancerede fire niveauer af mental helse. Nemlig flourishing, som er god moderat helse, moderat mental helse, languishing, som er dårlig mental helse og depression.

Languishing eller livsmathed er altså en nedgang i den mentale helse, hvor man bare ikke mærker særlig meget glæde. Men man er ikke depressiv.

”Det beskriver oplevelsen af at mangle inspiration, glæde og motivation i hverdagen. Hvis vi tænker på en skala fra depression til blomstrende begejstring, er livsmathed et sted mellem disse to yderpunkter. Det er ikke så alvorligt som depression,” men det gør, at alt føles tungere, siger Line Marie Warholm, der er psykolog.

En slags autopilot-tilstand
Tegn på livsmathed er fx, at man mangler glæde og engagement i hverdagen, at livet virker kedeligt, at man føler, man mangler noget uden at vide hvad, at man er skuffet over sin egen person, at problemer og udfordringer hober sig op, at man sjældent selv har stærke meninger om noget, at man føler, man har peaket i livet, og at man ikke har et netværk og har svært ved at komme tæt på andre mennesker.

Kyrre Dyregrov er også psykolog og forklarer livsmathed som en slags autopilot-tilstand.

”Man har gerne en travl hverdag med pres fra flere kanter, og man kan ikke rigtig finde ud af at stoppe op og tage øjeblikkene ind. Det er ikke depression eller angst, men mere en reduktion af motivation, drive og livsgnist,” siger eksperten.

Han peger på, at det hele selvfølgelig kommer an på, hvordan vi selv er skruet sammen, men vores samfund er også indrettet således, at vi gerne skal køre med 180 km/t.  Det er Line Marie Warholm enig i:

”Jeg tror, at vi stopper for lidt op i hverdagen og føler efter. Jeg tænker, at særligt i travle, hektiske perioder af livet, kan det dette være en tilstand, der ofte forekommer. Begrebet blev aktuelt igen i 2021, efter vi havde levet med pandemien i noget tid. Men jeg møder meget livsmathed i terapirummet, og det gjorde jeg da også før pandemien.”

Ingen har det godt hele tiden
Hvor kommer livsmatheden så fra? En del oplever den, når man har småbørn, hvor der er høje krav, og man har lidt fleksibilitet. Man må typisk skrue ned for alt det andet, der giver én glæde i livet. Men den kan forekomme i mange faser i livet, fx hvis arbejdslivet er gået i stå, eller man er ensom.

Livsmathed kan selvfølgelig udvikle sig til en depression, men man kan faktisk nå at få greb om det, inden det udvikler sig. Og så er det også helt okay, at man ikke har det godt hele tiden. For det har ingen.

Men det kan være en god idé at kigge på sit eget liv og se, om man kan fjerne de negative faktorer og i stedet gøre flere ting, som gør én glad.

”For mange kan det være nyttigt at sænke tempoet lidt, sætte mere tid af til de vigtige ting i hverdagen og i livet og simpelthen koble mere af. Måske trænger du til at sætte dine egne behov mere på agendaen,” siger Kyrre Dyregrov.

Warholm giver her fem råd til, hvordan du kan komme din livsmathed til livs:

• Vær opmærksom på at sætte grænser over for andre.
• Skab rum til at lave meningsfulde aktiviteter uden at blive afbrudt.
• Find ud af, hvad der gør dig glad eller find et nyt projekt at engagere dig i.
• Vær sammen med andre mennesker.
• Undgå rusmidler.