Mens S-regeringen har kunnet fejre den højeste beskæftigelse nogensinde i Danmark, kan arbejdsmarkedet allerede næste år se noget mere dystert ud, vurderer økonomer ifølge Altinget.dk. Stemningsskiftet kan få betydning for flere centrale arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål.
Landets største fagforbund, 3F, kom i denne uge med et varsel om mere dystre tider på det danske arbejdsmarked.
I oktober steg 3F’ernes ledighed med 350 personer. Og selvom det isoleret set ikke er meget på et arbejdsmarked med knap tre millioner beskæftigede, er der for 3F tale om den femte måned i streg med stigende ledighed. I alt er cirka 1.000 flere 3F’ere blevet arbejdsløse i perioden.
Netop 3F’erne er ofte ansat i konjunkturfølsomme brancher og er blandt de første til at mærke det, når økonomien skifter gear.
”Det kan meget vel være et varsel om, at der er en vending på vej på det danske arbejdsmarked,” siger Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F.
Varslet kommer, alt imens forhandlinger om en ny regering er i fuld gang i Statsministeriet. Uanset om Peter Hummelgaard (S) får en ny periode som beskæftigelsesminister, eller om den kommende statsminister skal finde en ny minister til området, tyder meget på, at de gode tider er ved at ebbe ud.
Professor: Snak vil forstumme
Blandt de økonomer, som Altinget har talt med, er der enighed om, at beskæftigelsen står til at falde fra det nuværende rekordhøje niveau, og at ledigheden højst sandsynligt kommer til at stige. Begge dele formentlig allerede næste år. Det kan ifølge flere økonomer bidrage til at ændre den politiske dagsorden på arbejdsmarkedsområdet, hvor især mangel på arbejdskraft har domineret som tema i valgkampen.
Professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer forventer, at aktiviteten i økonomien vil aftage, og at ”vi vil se flere afskedigelser og lavere beskæftigelse.” Det kan blandt andet få betydning for manglen på arbejdskraft.
”I takt med at der er mindre aktivitet i virksomhederne, er der også mindre efterspørgsel efter arbejdskraft, så jeg tror, at noget af den snak om mangel på arbejdskraft vil aftage,” siger Michael Svarer.
Kan blive ”rigtig, rigtig grimt”
Under valgkampen frem mod 1. november fremhævede S-regeringen ved flere lejligheder, at det går godt i dansk økonomi, og at arbejdsmarkedet er bomstærkt. Det skete blandt andet, da statsminister Mette Frederiksen (S) holdt tale ved kongressen i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) dagen før valget.
”Jeg vil ikke overfor jer lægge skjul på, at noget af det, jeg er mest stolt af, er, at vi for få måneder siden har målt den højeste beskæftigelse nogensinde i Danmark,” sagde Mette Frederiksen.
”Tænk, hvad der ville ske for danske lønmodtagere og danske virksomheder, hvis inflationen også sætter sig i stigende arbejdsløshed. Så bliver det rigtig, rigtig grimt. Så den vigtigste opgave herfra er at holde hånden under beskæftigelsen. Det er det allervigtigste,” sagde Mette Frederiksen til FH’s kongres.
Prognoser peger på opbremsning
Det Økonomiske Råd kom for en måned siden med dets seneste prognose for dansk økonomi. Her lyder skønnet fra vismændene, at beskæftigelsen kommer til at falde med mere end 100.000 personer frem mod udgangen af 2023. Det sker dog fra et ”meget højt niveau”, pointerer Det Økonomiske Råd.
Også Nationalbanken forventer en opbremsning i økonomien.
”Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen. Men man skal huske, at det herhjemme sker efter en meget stærk højkonjunktur i forlængelse af coronapandemien, som har ført til et meget stramt arbejdsmarked,” sagde nationalbankdirektør Lars Rohde, da Nationalbanken offentliggjorde en ny prognose i slutningen af september.
I den seneste prognose fra Finansministeriet er forventningen også et fald i beskæftigelsen næste år.
MH: Betænkelig situation
Adm. direktør for MH, Bjarne von Osmanski, er betænkelig ved udviklingen.
“Jeg må desværre konstatere, at vores samfund og arbejdsmarked aldrig før har været i en situation som den nuværende. Min bekymring bliver naturligvis ikke mindre, når drøftelser af mulige løsninger afdækker, at vores dygtigste økonomer er ganske uenige om vejen frem,” konstaterer Bjarne von Osmanski.