Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ifølge Altingets oplysninger gerne gøre kort proces om jobcenterreformen og har præsenteret partierne for et aftaleudkast.

Hvad der skulle være en hurtig aftale om den mest vidtgående beskæftigelsesreform i årtier risikerer nu at trække i langdrag for SVM-regeringen, der selv har brugt månedsvis på at bokse med hinanden om indholdet.

Ifølge Altingets kilder går beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) strategi i store træk ud på at sikre opbakning til reformen blandt de fire partier, som indgår i de forlig, reformen vil ændre på.

Det drejer sig om SF, Konservative, Liberal Alliance og Radikale. De blev først tirsdag i denne uge indkaldt til et fælles møde og blev præsenteret for et udkast til en aftale på 10 sider.

Ganske vist har ministeren drukket spandevis af kaffe med dem hver især i løbet af vinteren, men alligevel er der blandt nogle af partierne frustration over hastigheden i forhandlingerne. I sidste uge satte de hælene i og ønsker nu svar på en lang række spørgsmål om blandt andet konsekvenserne for de udsatte ledige og virksomhederne, ifølge Altingets oplysninger.

Frustrationen er selvsagt ikke mindst hos de partier, der ikke er med ved bordet i første omgang – Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet.

Skal de svageste betale?
Det kommer oven i et dramatisk forløb, hvor Moderaternes beskæftigelsesordfører, Karin Liltorp, søndag meldte sig ud af partiet i protest over besparelserne på de tilbud, jobcentrene i dag giver de svageste arbejdsløse på kontanthjælp.

Og netop det er ifølge kilder den bekymring, flere partier har for regeringens udspil. Blandt andet derfor kræver Radikale og Konservative mere sikkerhed for, at kommunerne ikke lader de udsatte ledige gå i årevis på ydelser uden hjælp og indsats, når man nu giver kommunerne helt frie tøjler.

Og for SF er der det altoverskyggende krav, om at give a-kasser mere ansvar for dagpengemodtagerne, sådan som også fagbevægelsen håber.

Samtidig ønsker Konservative klarhed over, hvor præcist i kommunerne virksomhederne fremover skal henvende sig, når de har brug for arbejdskraft. Et krav, som harmonerer dårligt med regeringens melding om, at jobcentrene skal nedlægges.

Intern armlægning i regeringen har trukket ud
At det ikke er nemt at spare et stort milliardbeløb på et velfærdsområde, der både involverer kommuner, fagbevægelsen og sociale organisationer burde måske ikke overraske.

Selv har de tre regeringspartier da også kæmpet med reformen siden hvedebrødsdagene på Marienborg for over to år siden.

Først nedsatte de et ekspertudvalg til at gennemgå alle regler og komme med forslag til besparelserne. Derefter købte regeringen sig tid ved at sende anbefalingerne i høring og gav tre ministre opgaven med at blive enige om et udkast.

Før jul løb rygterne om, at der nu omsider var enighed i regeringstoppen. Men først i februar lød meldingen, at man var klar til forhandlinger, mens man dog fortsat holdt indholdet af udspillet tæt til kroppen.

Og langdraget skyldes især, at Socialdemokratiet har brugt tid på at overbevise sine to regeringspartnere om at friholde de uddannelser, som især dagpengemodtagerne bruger, fra besparelserne.

Et helt afgørende punkt i forhold til fagbevægelsen, der i interne kredse mente, at besparelserne ville slagte a-kasserne, fordi færre ville have et incitament til at melde sig ind. Det endte med en sejr til Socialdemokratiet, men til gengæld måtte partiet sluge, at indsatsen til kontanthjælpsmodtagere nu barberes yderligere.

Hvorvidt partierne kan finde hinanden i løbet af de kommende uger, må tiden vise.

Regeringen har en deadline til marts, hvis den skal nå at få reformen vedtaget til tiden. Allerede fra næste år kalkulerer den nemlig med at få pengene i kassen til råderummet.