Luftforurening i storbyerne er et tilbagevendende debatemne – men én ting står klart: Det er skadeligt for mennesker. Ifølge WHO er luftforurening forbundet med alvorlige sygdomme som Alzheimers, Parkinsons og depression.

Derudover anslås det, at luftforurening hvert år forårsager millioner af for tidlige dødsfald, ofte på grund af hjerte- og lungesygdomme. En undersøgelse fra European Environment Agency (EEA) viser, at op mod 400.000 europæere dør for tidligt som følge af langvarig eksponering for luftforurenende stoffer som partikler, nitrogenoxider og ozon.

Men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi udsættes for skadelige partikler? Det har forskere undersøgt ved at se nærmere på, hvordan stearinlys påvirker menneskers sundhed. Stearinlys er ofte blevet kritiseret for at forurene luften i hjemmet, da de udleder små forbrændingspartikler.

Disse partikler er særligt problematiske, fordi de er så små, at de let kan trænge dybt ind i luftvejene og videre ud i blodbanen. Studier har vist, at de ultrafine partikler ikke blot ophobes i lungerne, men også kan transporteres til hjernen via lugtenerven, hvor de potentielt kan bidrage til neurologiske sygdomme.

Eksperiment med overraskende effekt
For at undersøge dette gennemførte Thomas Faherty fra University of Birmingham og hans kollegaer et eksperiment med 26 personer. Deltagerne blev opdelt i fire grupper, og de fik alle en kognitiv test, før forsøget begyndte.

• To grupper opholdt sig i et rum med luft forurenet af stearinlys i en time – og den ene gruppe bar næseklemmer, så de udelukkende trak vejret gennem munden.
• De to andre grupper indåndede ren luft – igen med og uden næseklemmer.

Efter fire timer gentog deltagerne den kognitive test, og resultaterne var slående.

Klar forringelse af hjernens funktion
Personerne, der havde indåndet forurenet luft, klarede sig markant dårligere i test nummer to. Deres opmærksomhed var svækket, og deres evne til at genkende følelser i sig selv og andre var også forringet. Overraskende nok gjorde næseklemmerne ingen forskel – hvilket tyder på, at forureningens skadelige effekt ikke begrænses til næse eller mund, men påvirker kroppen uanset indåndingsvej.

Seniorforsker Henrik Grythe fra det norske klima- og miljøinstitut NILU kalder resultaterne opsigtsvækkende:
“Det overrasker mig, at de finder så kraftige, dokumenterbare akutte effekter ved realistiske niveauer af forurening,” siger han til forskning.no.

Han påpeger, at forsøgets luftforurening svarer til den, mange af os oplever dagligt – særligt på vindstille dage, hvor forureningen hober sig op. Faktisk kan vi hurtigt opnå samme niveau i vores egne hjem, når vi tænder stearinlys for at skabe hygge.

En anden stor undersøgelse offentliggjort i The Lancet Planetary Health fandt, at langvarig eksponering for luftforurening kan øge risikoen for demens med op til 40%. Studier fra Harvard University har desuden vist, at PM2.5-partikler kan forringe lungefunktionen, øge inflammation i kroppen og forværre eksisterende sygdomme som astma og KOL.

Hvad mangler vi at vide?
Forskerne understreger, at der er behov for mere viden om, hvordan luftforurening påvirker sårbare grupper såsom ældre og personer med kroniske sygdomme. Desuden peger nyere forskning på, at luftforurening ikke kun skader vores fysiske helbred, men også kan have en negativ indflydelse på mental sundhed og kognitiv funktion over tid.

Indtil vi ved mere, kan vi alle tage enkle forholdsregler for at reducere vores eksponering for skadelige partikler – både ude i trafikken og hjemme i stuen. Ventilation, luftrensere og begrænset brug af stearinlys kan være nogle af de små skridt, der gør en forskel for vores sundhed.