Hvordan kommer fremtiden til at se ud? Det spørgsmål forsøgte fire forskere at besvare i anledning af Forskningens Døgns 20-års jubilæum.
Med bud på alt fra kunstig intelligens og global magtforskydning til evigt liv og økologisk kollaps, tegnede de et fascinerende – og foruroligende – billede af menneskets mulige fremtid.
1. I 2045 har du din egen AI-agent
Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag. Vi bruger ChatGPT til at skrive, søge og finde svar. Men ifølge filosoffen Jens Christian Bjerring er det blot begyndelsen. Om 20 år forventer han, at vi alle vil have vores egen AI-agent – en slags digital assistent, der ikke bare hjælper os, men også handler på vores vegne.
Denne type “agentisk AI” vil være i stand til at forstå vores behov, udføre opgaver autonomt og være dybt integreret i vores liv. Men med den teknologiske fremgang følger også etiske spørgsmål: Hvem ejer de tanker, vi får hjælp til at formulere? Er det os selv – eller den kunstige intelligens?
“Så begynder der at ske noget meget interessant, også etisk set, med vores begreb om identitet og tankernes ophav,” siger Bjerring. “Er det mig eller AI’en, der har tænkt den her tanke?”
2. I 2075 har Kina overtaget verdensmagten
Hvis den teknologiske udvikling former vores hverdag, så er det politiske landskab i opbrud. Politolog Rebecca Adler-Nissen forudser, at vi i 2075 vil vågne op til en verden, hvor Kina er det nye globale magtcentrum. USA og Europa vil have mistet deres ledende roller, og Vesten vil ikke længere være verdens centrum, skriver Videnskab.dk
Hun advarer om en fremtid, hvor misinformation og falske nyheder får stigende indflydelse – også blandt veluddannede. Det kan føre til et decideret informationskollaps, hvor tilliden til fakta og institutioner bryder sammen. I det tomrum kan nye autoritære systemer blomstre op og omforme verdensordenen.
3. I fremtiden kan vi leve i tusindvis af år
Mens verdensordenen ændrer sig, forskes der i, hvordan kroppen kan holde længere – meget længere. Morten Scheibye-Knudsen, aldringsforsker ved Københavns Universitet, ser ikke en naturlov i, at mennesket kun kan leve omkring 80-100 år. Tværtimod mener han, at vores levetid kan øges dramatisk – måske til 1.000 eller endda 3.000 år.
Det lyder som science fiction, men han og kollegaer arbejder allerede med molekyler, der kan reparere cellers DNA og udsætte kroppens nedbrydning. Forskningen er stadig i sin spæde begyndelse, men potentialet er enormt.
“Vi kender organismer, der kan leve i 5.000 år,” forklarer han. “Søsvampe på bunden af Arktis har måske levet siden sidste istid.” Det stiller spørgsmålet: Hvorfor skulle mennesket ikke kunne gøre det samme?
4. Men Jorden kan kollapse længe før
Selvom mennesket i fremtiden måske kan leve i tusindvis af år, er spørgsmålet, om kloden kan holde til det. Biolog Eline Lorenzen peger på, at vi allerede står midt i en klimakrise og en biodiversitetskrise, som truer hele Jordens økosystem.
Hun har forsket i grønlandshvalens historie og set, hvordan arten klarede sig gennem 11.000 år med klimaforandringer – indtil menneskelig udnyttelse for 500 år siden satte en brat stopper for dens genetiske mangfoldighed. Det illustrerer, hvor dybt menneskets aftryk stikker.
“Vi risikerer, at hele økosystemer bryder sammen,” siger hun. “Det, vi gør nu, afgør, om fremtiden bliver lang og rig – eller kort og kaotisk.”
Fremtiden formes nu
De fire forskeres scenarier peger i vidt forskellige retninger – nogle optimistiske, andre dystre. Men fælles for dem alle er én ting: Fremtiden er ikke givet på forhånd. Den formes af vores handlinger i dag. Om det gælder teknologi, politik, sundhed eller klima, har vi stadig mulighed for at påvirke, hvilken verden kommende generationer vokser op i.