På et topmøde i næste uge lægger regeringen ifølge mandagmorgen.dk op til reformer, der skal sikre, at alle har ret til løn under sygdom, barsel, feriepenge og pension. Det er i dag rettigheder, der gælder for nogle, men langt fra alle på det danske arbejdsmarked.

For rigtig mange lønmodtagere er det en selvfølge, at de er dækket ved arbejdsskader, får løn under sygdom og kan gå på barsel med løn. Men sådan er det ikke for mange af de borgere, der har en atypisk ansættelse.

Siden år 2000 har omkring hver tredje på det danske arbejdsmarked ikke haft et almindeligt fuldtidsjob, men i stedet arbejdet som deltidsansat, vikar, freelancer, korttidsansat, soloselvstændig eller såkaldt partner for eksempelvis nogle af de nye arbejdsplatforme, der udbringer fastfood eller gør rent i folks hjem.

Antallet af atypiske job er så højt, at statsminister Mette Frederiksen nu sætter reguleringen af deres arbejdsforhold helt op i toppen af den politiske dagsorden i et forsøg på at sikre, at det atypiske ikke bliver det typiske, som hun formulerede det under afslutningsdebatten i Folketinget i juni.

”Den danske model er i høj grad bygget til lønmodtagere på fuldtid. Men realiteten er, at arbejdsmarkedet ændrer sig. Når det atypiske bliver typisk, udfordrer det os på en helt anden måde,” sagde Mette Frederiksen.

Næste skridt bliver nu en stort anlagt konference i Fredericia i næste uge, der skal lægge kimen til reformer på området.

Ud over at borgere med et atypisk job ikke nødvendigvis er dækket, hvis der sker en ulykke på arbejdet, eller får løn under barsel, peger Mette Frederiksen på fraværet af især tre andre sociale goder som problematiske: den usikre indkomst, de ringe pensionsordninger og manglen på efteruddannelse.

Mindre og mindre sikkerhed
På det stort anlagte møde i næste uge giver Mette Frederiksen startsignal til et reformforløb, der skal ende med, at også den sidste tredjedel på arbejdsmarkedet får del i den type sociale goder, der kendetegner borgere med et fuldtidsjob.

”Det er et meget vigtigt emne, statsministeren sætter helt op på toppen af dagsordenen,” siger arbejdsmarkedsforskeren Anna Ilsøe fra FAOS på Københavns Universitet, en af Danmarks førende eksperter i netop de atypiske job og tilføjer:
”Nu kommer der fokus på udfordringerne med den atypiske beskæftigelse.”

Anna Ilsøe peger på, at selvom andelen af borgere med en atypisk ansættelse i Danmark har ligget nogenlunde stabilt siden årtusindskiftet, så er der tegn på, at de har færre garanterede timer og mere usikre vilkår end tidligere.

”Dykker vi ned i tallene, kan vi se, at flere og flere har et deltidsjob på mindre end 15 timer. Ser vi på indholdet i deres kontrakter, har vi en tese om, at flere og flere har mindre og mindre sikkerhed i de kontrakter, de arbejder på. Det er noget, vi er ved at undersøge nu,” siger hun.

Fleksibilitet og usikkerhed
Mange er sikkert glade for at arbejde i atypiske ansættelser. De kan måske lide den store fleksibilitet og selvbestemmelse i jobbet og kunne ikke drømme om at få et almindeligt fuldtidsjob fra 08.00 til 16.00.

Det gælder for eksempel det stigende antal borgere, der har et deltidsjob på mindre end 15 timer om ugen, der eksempelvis passer godt til studerende, der gerne vil arbejde om aftenen eller i weekenden. Det er lige, hvad caféen, restauranten eller nogle af de nye arbejdsplatforme har brug for.

For arbejdsgiverne er vilde med fleksibilitet. De kan have svært ved at tilbyde et fuldtidsjob til alle deres ansatte, når de kun har behov for de ekstra hænder på caféen i få timer på dagen, hvor det store flertal har fri fra arbejde og tid til at gå på restaurant.

Der bliver også flere og flere såkaldte kombinatører, hvor lønmodtagere kombinerer ansættelsen med et job som freelancer.

Der er altså gode grunde for både den enkelte og for virksomhederne til at søge fleksibilitet i ansættelser. Men hvad med dens følgesvend – de ofte mangelfulde sociale goder? Hvad med sikkerheden?

”De fleste danske arbejdsgivere og lønmodtagere sætter stor pris på fleksibilitet. Og de har samtidigt vænnet sig til, at der ikke er nogen modsætning mellem stor fleksibilitet og sikre og ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men i nogle af de nye beskæftigelsesformer er der for eksempel ingen forsikring, hvis der sker en ulykke,” siger Anna Ilsøe.

De reformer, Mette Frederiksen lægger op til, kan meget vel indeholde elementer af både lovgivning og nye aftaler på arbejdsmarkedet. Det er for eksempel værd at bemærke, at Socialdemokratiet op til valget i 2019 fremlagde et forslag om at oprette et permanent arbejdsmarkedsråd. Det skulle netop ske for at styrke den danske model.