Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Der er faktisk nogle gode grunde til, at energiniveauet daler, når efteråret byder på mørke og kulde. 

De lange, lyse sommeraftener er ved at blive udskiftet med efterårsmørke, regn og kulde. Og for mange betyder det faktisk et stort dyk i humøret og energiniveauet.

”Der er mange årsager til, at folk kan føle sig mere trætte om efteråret, og sådan skal det faktisk være. Vi bruger ikke lige så meget energi om efteråret og vinteren, som vi gør om sommeren, siger Gunn Helene Arsky,” der er ernæringsfysiolog og cand.scient.

Men du kan faktisk gøre noget ved trætheden, hvis du kender årsagen til den.

Her får du derfor fire konkrete grunde til, at efteråret gør dig træt:

1. D-vitaminmangel 
Mange tror, at de mangler jern, når trætheden bliver ved med at præge i hverdagen – men jernmangel er ikke værre om efteråret end på andre årstider.

”D-vitaminniveauet er derimod lavere om vinteren, og der har været spekuleret i, om dette kan hænge sammen med vinterdepressioner. Det er derfor anbefalet at tage et tilskud af D-vitamin på denne årstid,” siger Vegard Lysne, der ernæringsfysiolog.

Mange danskere lider faktisk af D-vitaminmangel, og man kan føle sig træt, have et svækket immunforsvar, få depression og ledsmerter, hvis man har det.

Det anbefales at tage et tilskud i alle måneder med et R – altså fra september til april.

2. Mørket påvirker
Når det bliver mørkere udenfor, går det ud over vores generelle energiniveau. De timer, det er lyst, er vi typisk på arbejde – så vi får ikke den samme mængde dagslys som om sommeren.

”Når lyset rammer vores øjne, sender det signaler til hjerneområdet, der bl.a. regulerer vores døgnrytme, hvor oplagte vi føler os og vores humør. Lyset bidrager til at gøre os vågne og i godt humør,” siger Andrea Rørvik Marti, der forsker ved Institutt for biologisk og medicinsk psykologi i Bergen, til kk.no.
Man kan derfor forsøge at opholde sig mere ude i dagslyset, fx ved at gå en tur i frokostpausen. Man kan også få mere lys med en særlig lysterapilampe, der giver én den nødvendige dosis af dagslys.

”Prøv også at begrænse lyseksponeringen om aftenen. Mange sidder med mobiler og andre skærme med stærkt lys til langt ud på aftenen. Og det kan betyde, man har sværere ved at falde i søvn, og at søvnen ikke bliver i så god kvalitet. For lidt og dårlig søvn bidrager også til træthed,” siger Andrea.

3. Forkølelse
Mange bliver forkølede i efteråret, og det kan naturligvis give mange dage med træthed og ingen aktivitet.

”Styrk dig selv indefra med antioxidantrige bær, grøntsager og frugter. Husk at tag D-vitamin og giv dig selv lov til at nyde en kop antioxidantrig varm kakao,” siger Arsky om at booste immunforsvaret.

4. Usund kost og lav aktivitet
Når det bliver mørkt og koldt, er det meget tiltalende at droppe løbeturen til fordel for en Netflix-film og chokolade. Men det er ikke en god idé at slække på den sunde kost.

”Fedt gør dig træt, og et ujævnt blodsukker giver dig et ujævnt energiniveau,” siger Gunn Helene Arsky.

Man kan hente meget energi ved at være ude i den friske luft, bevæge sig mere og ikke mindst have et lille pusterum for sig selv. Og ellers drikke godt med vand og spise grove grøntsager, fibre, bær og frugter and andre gode og sunde madvarer for kroppen.

Tilbage til nyhedsoversigten