Hvor meget dækker din ulykkesforsikring, hvis der sker dig noget? Hvad får du udbetalt, og hvad koster det egentlig at have forsikringen hvert år?
Som medlem i MH har du mulighed for at tilmelde dig vores frivillige gruppeulykkesforsikring, som vi udbyder i samarbejde med Runa Forsikring, som er en del af LB Forsikring. Forsikringen giver dig en dækning på 400.000 kroner og den koster kun 225 kroner årligt.
Hvad er en ulykkesforsikring? Som navnet antyder, er ulykkesforsikringen en forsikring, der bliver udbetalt hvis du er uheldig at komme til skade. Får du en skade, der giver dig en méngrad på mere end 5 procent vil du typisk få et beløb udbetalt. Dertil kommer, at forsikringen også kan give tilskud eller dække behandlinger som eksempelvis fysioterapi eller kiropraktor, som følge af skaden.
Rigtig mange skader sker i fritiden Rigtig mange danskere kommer til skade i fritiden. Det kan være frustrerende og tidskrævende at komme over en skade, og i en lang række tilfælde bliver det desværre aldrig helt godt igen. En forsikring kan naturligvis ikke gøre skaden god igen, men den kan hjælpe dig økonomisk og sikre, at det ikke er økonomien, der sætter grænser for dine udfoldelsesmuligheder.
”MH’s gruppeulykkesforsikring har en dækning på 400.000 kroner. Vi ved godt, at den formentlig ikke vil dække dit samlede behov for forsikring, men vi har valgt at tilbyde gruppeforsikringen til vores medlemmer, fordi vi gerne vil sikre vores medlemmer muligheden for at få en grundlæggende dækning til en meget fordelagtig pris,” udtaler direktør Bjarne von Osmanski og fortsætter:
”Har du allerede en ulykkesforsikring kan du enten bruge vores ulykkesforsikring som et supplement eller bruge den til at nedjustere beløbet på din individuelle forsikring. For de fleste er det et rigtig godt tilbud. Det er trods alt de færreste, der kan få en dækning på 400.000 kroner for under 20 kroner om måneden, hvis de tegner en individuel forsikring.”
Det er let at tilmelde sig Det er let at tilmelde sig MH’s ulykkesforsikring. Det eneste det kræver er, at du udfylder den tilmeldingsformular, som ligger på vores hjemmeside. Læs mere og tilmeld dig her.