Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Der er fem fælder, som kan føre et ægtepar godt på vej mod en skilsmisse.

Et parforhold er noget, der kræver konstant arbejde. Mange ægtepar ender alligevel i skilsmisse – måske fordi parforholdet bare drukner i den leverpostejsfarvede hverdag.

Susan Pease Gadoua er en amerikansk parterapeut, og hendes forældre blev skilt, da hun var 19 år. Den oplevelse gjorde hende nysgerrig på, hvad der egentlig går igen hos par, der lader sig skille. Hun har skrevet en bog om det og derudover opsummeret fem ting, der går igen hos fraskilt par:

1. At modarbejde hinanden
I et parforhold kan der skabes en polarisering mellem de to parter, som kan være ødelæggende. Det kan være, at den ene vil spare penge, mens den anden vil bruge dem. Hvis de ikke finder en middelvej, skabes der i stedet to fronter mod hinanden. Eksempler:

– Parret siger ting som ’Du gør altid’ eller ’Du gør aldrig’ til hinanden, og partnerne ser på hinanden som modstandere.
– De skændes om det samme hele tiden uden at gå på kompromis.
– De taler dårligt om hinanden og taler hinanden ned.

Løsning: Se tingene fra din partners perspektiv og søg kompromisser i stedet for krig.

2. Ikke at tale sammen
I et parforhold skal man gerne kunne tale sammen. Partneren kan ikke læse dine tanker, så det er vigtigt at tale om sine følelser og behov for at blive mødt i dem. Eksempler:

– Du føler foragt for partneren.
– Dine sætninger begynder med ’Du burde’ eller ’Hvorfor gør du ikke’.
– Du er bitter over, at din partner ikke ser og møder dine behov.

Løsning: Stop med kritik og tal sammen. Begynd dine sætninger med ’Kan du hjælpe mig’ eller ’Skal vi gøre det eller det’. At bruge ’Vi’ er meget mere inkluderende.

3. At stoppe med at gøre ting sammen
Hvis man glemmer hinanden og i stedet dyrker sig selv og venner eller veninder, er det et dårligt tegn. Eksempler:

– Du har ikke lyst til at være sammen med din partner eller lave noget med vedkommende.
– Du orker ikke diskussioner, så du gider heller ikke at tale med partneren.

Løsning: Tag det alvorligt og gør noget ved det. Tal med partneren og blev enige om fx at prøve parterapi, hvis I begge vil arbejde for det.

4. At finde løsninger uden for parforholdet
Hvis man distancerer sig følelsesmæssigt til sin partner, er det ofte lettere at finde løsninger uden for parforholdet. Fx at arbejde mere, fokusere på sine børn eller se venner og veninder mere. Eksempler:

– Du drømmer om at være single eller i et andet forhold.
– Du arbejder hele tiden, finder en hobby, hvor du er meget væk eller trøstespiser eller trøsteshopper.

Løsning: Det hjælper ikke noget at undgå problemet. Det bliver bare værre. Så bliv enige om at kæmpe for parforholdet eller find ud af at gå fra hinanden på den bedste måde.

5. Ikke at søge hjælp
Parterapi kan hjælpe mange par med at få luftet problemerne og få værktøjer til at forstå hinanden bedre. Men man kan gå i gang for sent, så det ikke kan reddes. Eksempler:

– Du vil hellere blive skilt end at gå i terapi.
– ’Det skal nok blive bedre’, siger du til dig selv.
– Forholdet er i krise.

Løsning: Søg hjælp i tide, så I får redskaberne til at finde løsninger, før det er for sent.

Tilbage til nyhedsoversigten