I det kommende år skal beskæftigelsesministeren ifølge en analyse i Altinget.dk nå i bund med en pukkel af vanskelige opgaver. Få et overblik her.
Nytårsklokkerne har ringet ind og med dem et travlt år for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der kort før jul vendte retur efter sin barselsorlov. Først og fremmest er regeringen under akut pres fra både erhvervslivet, blå blok og sit støtteparti Radikale for at øge arbejdsudbuddet.
Selv om det er finansminister Nicolai Wammen, som netop nu forsøger at strikke en samlet aftale sammen, bliver det beskæftigelsesministerens opgave at implementere flere af tiltagene, herunder nyttejob til indvandrere på kontanthjælp og en lavere dagpengesats for nyuddannede. Begge forslag fra reformudspillet “Danmark kan mere 1”.
Hummelgaard får også en opgave med at forklare fagbevægelsen, hvorfor regeringen – efter pres fra erhvervslivet, Radikale og blå blok – sandsynligvis ender med at måtte sænke den såkaldte beløbsgrænse for arbejdskraft udenfor EU fra de nuværende 445.000 kr. om året.
Formelt er ordningen udlændinge- og integrationsministerens ressort, og det er endnu usikkert, hvordan den bliver justeret. Men presset på regeringen er stort, særligt efter Beskæftigelsesministeriet søndag offentliggjorde, at godt 11.000 personer har fået tildelt retten til tidlig pension i år – den såkaldte Arne-pension. Næsten halvdelen kommer direkte fra et job, som de nu forlader.
Kamp om kontanthjælpen
I Hummelgaards eget ministerium venter en stor opgave mere, nemlig opfølgningen på Ydelseskommissionens anbefalinger fra maj sidste år. Hummelgaard har fra start annonceret, at han går efter en bred aftale, men flertallet er svært at få øje på.
Venstre og Konservative har klart afvist, at nye kontanthjælpsregler må resultere i højere ydelser for udlændinge og indvandrere, og særligt Venstre vil ikke afskaffe det kontanthjælpsloft, de selv indførte i 2016. Omvendt har Enhedslisten truet med valg, hvis ikke loftet bliver afskaffet, og hvis ikke børnefamilier og udsatte unge på kontanthjælp får flere penge, fortsat i kulissen.
Ifølge regeringens lovprogram skal den i februar tage stilling til Ydelseskommissionens anbefalinger.
Får hjælp af arbejdsmarkedets parter
Det er også i februar, at arbejdsmarkedets parter ventes at lande en aftale om ny arbejdsmiljølovgivning, der skal bekæmpe sexchikane i kølvandet på den stadig rullende Metoo-bølge. Ifølge Altingets oplysninger vil parterne foreslå større bøder til arbejdsgiverne, hvis ansatte bliver udsat for krænkelser. Samtidig diskuterer de fagbevægelsens ønsker om en omvendt bevisbevisbyrde til arbejdsgiverne, som de dog stritter imod.
Senere år på året skal beskæftigelsesministeren forhandle en ny aftale på plads om Arbejdstilsynets økonomi, hvor både støttepartierne og blå blok ventes at bakke op om at fortsætte det nuværende bevillings-niveau, som bygger på en aftale fra arbejdsmarkedets parter.
Hummelgaards ministerium skal desuden starte processen med at implementere EU’s mindstelønsdirektiv, der ventes vedtaget i foråret af det franske formandskab, mens også EU’s ligelønsdirektiv rykker et skridt nærmere vedtagelse.
Og så kommer Pensionskommissionen i foråret med sine konklusioner om, hvorvidt pensionsalderen fortsat skal stige fra 2040, og om alle kan arbejde længere i takt med den stigende levealder.
Lønkomité kan udløse ramaskrig
Efter sommerferien, hvor regeringen tager hul på sit sidste år i valgperioden, venter endnu en potentiel svær sag, når Lønstrukturkomitéen kommer med sin rapport.
Sygeplejerskernes, pædagogernes og mange andre offentlige ansattes forventninger om permanente lønstigninger er tårnhøje, men det er uklart, om og hvordan komitéen vil imødekomme dem. Blandt andet fordi man kan fortolke komitéens opdrag forskelligt, og fordi de private arbejdsgivere næppe vil acceptere en permanent større stigning til de offentlige ansatte.
Hvis ikke der kommer ekstra penge til lønstigninger fra Christiansborg vil det udløse en massiv skuffelse, som blandt andet Hummelgaard skal håndtere. Vi nærmer os ganske langsomt et valgår, og inden da får beskæftigelsesministeren ligesom resten af regeringen nok at se til.
Adm. direktør hos Merkonomerne, Bjarne von Osmanski, vurderer, at der vil blive fundet nye penge i forbindelse med Lønstrukturkomitéens arbejde.
“Medarbejderflugten fra vores sundhedsvæsen er en særdeles alvorlig bombe under hele sundhedssystemet, og det kan hverken regeringen eller det samlede folketing leve med. Der skal simpelthen præsenteres en løsning, hvor sundhedspersonalet oplever en vis indrømmelse i forhold til deres løn- og arbejdsforhold, og jeg er helt sikker på, at lige præcis denne opgave vil være løst, inden vi igen skal til stemmeurnerne,” fastslår Bjarne von Osmanski.