Tiderne skifter – og det gør vores livretter også.
Der er andre boller på suppen i dag, når det kommer til vores livretter. Med tiden forandres vi og verden omkring os – og det gør vores mad dermed også. I dag døjer en del med laktoseintolerance og glutenallergi, hvilket har en betydning for, hvad vi kan spise og servere for vores gæster – og mange spiser vegansk eller vegetarisk. Og så påvirker køkkener fra alle verdens lande også vores madnysgerrighed og smagsløg.
Dermed er det sværere for retter som blodpølse, gule ærter, farsbrød, indmad og rejecocktail med thousand island-dressing at overleve den hårde konkurrence. Der findes mange flere retter, som sjældnere og sjældnere er på menukortet i Danmark.
Her er fem af de retter, som mange er ved at glemme alt om:
1. Blodpølse
Den moderne børnefamilie i dag har formentlig ikke blodpølse på menuen. Blodpølsen består hovedsageligt af blod og fedt, og i Danmark har man særligt nydt den ved juletid. Den kan fx spises med æblemos til – men i dag er blod – og indmad generelt – ikke det store hit på de danske middagsborde.
2. Lever
Lever er typisk noget, der deler vandene i Danmark. Nogle er til det, og andre er ikke. En god, kendt variant af retten er med flødesovs og kartofler – og måske med lidt bløde løg. Men lever og indmad er ikke på hitlisten, når det kommer til livretter i dag.
3. Geléand
Hvem husker ikke den klassiske dessert med frugt i gele? Men det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til gele. Man kan putte rejer og asparges i og bruge det til forret – eller måske ærter, gulerødder og æg? Men gelerand er i dag ret sjældent at se på de gængse, danske middagsborde. Både som forret og dessert.
4. Abemad med råcreme
Forskellige slags frugter – og gerne fra dåse – blandet sammen med chokolade og en lækker creme. Det er jo en helt klassisk dessert. Men det er heller ikke en dessert, der ofte ser dagens lys i sin traditionelle udgave.
5. Rødgrød med fløde
Det er en klassisk, dansk dessert, der går generationer tilbage, og den laves da også stadig i dag. Men nok ikke i samme omfang, som den førhen gjorde. Tidligere lavede man faktisk rødgrøden af rismel og rødvin, og vi skal helt hen til slutningen af 1800-tallet, før rødgrøden blev lavet af frugt og serveret med fløde til og blev en nationalret med de flotte røde og hvide farver.
Retten er nok kendt for at være indbegrebet af dansk sommer, da opskriften i dag indeholder blandede røde bær – og dermed smagen af dansk sommer.