Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Der er godt nyt til alle medlemmer på forsikringsområdet. Vores samarbejdspartner Runa Forsikring er igen kåret bedst i test af Forbrugerrådet Tænk.

Denne gang har de testet indboforsikringer, og for 6. år i træk ligger Runa Forsikring bedst – både når det gælder pris og dækning.

Indboforsikringen omfatter bl.a. cykeltyveri, indbrud, ansvarsforsikring, krisehjælp i særlige situationer og hjælp ved ID-tyveri. Dertil kommer, at der er mulighed for at lave en række tilvalg, fx en rejseforsikring til hele verden, der i øvrigt også er kåret bedst i test.

Har du store børn?
Har du udeboende børn er det værd at bemærke, at Runa Forsikring udmærker sig ved at udeboende børn, der ikke lever i fast forhold eller har børn, er dækket af husstandens indboforsikring til de fylder 21 år. De fleste selskaber dækker kun til 18 år.

Er dine børn fyldt 21 år har de selv mulighed for at købe forsikringer hos Runa Forsikring. Som noget nyt er det pr. 1. januar muligt for medlemmers børn at blive medlem. Eneste krav er, at de bliver medlemmer inden de fylder 31 år. Læs mere her

Læs mere om indboforsikringen fra Runa Forsikring her, hvor du også kan beregne din pris. https://www.runa.dk/forsikringer/indboforsikring

Læs pressemeddelelsen om indboforsikringen fra Runa Forsikring, der er bedst i test i januar 2022. Sjette gang i træk: Lærerstandens Brandforsikring kåret som Bedst i test på indboforsikringen LB Forsikring A/S

Tilbage til nyhedsoversigten