Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.

Når det bliver sommer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr. Varmen kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser.

En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 84 personer henvendte sig i 2021, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil.

Det skal du huske
Er det absolut nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler:

  1. Parkér altid i skygge
  2. Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen.
  3. Giv adgang til frisk vand i bilen.
  4. Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå.

Tilbage til nyhedsoversigten