Europa-Parlamentet og medlemslandenes forhandlere er nu ifølge Altinget.dk enige om rammerne for et nyt EU-direktiv, som skal sikre en bedre mindsteløn til europæerne. Regeringen og arbejdsmarkedets parter afventer nu den endelige aftaletekst, før Danmark tager stilling til sit næste skridt.
Danmarks store frygt, og en af EU-Kommissionens storstilede mærkesager er nu afgørende tæt på at blive til virkelighed.
Natten til tirsdag nåede Europa-Parlamentet og medlemslandene til en enighed om en ny aftale om en ny EU-mindsteløn.
”Med denne aftale om mindsteløn skriver vi socialpolitisk historie i Europa,” udtaler den ene af Europa-Parlamentets forhandlere Dennis Radtke, som tilhører den konservative gruppe i Parlamentet.
Den nye aftale betyder, at medlemslande, som har en lovbestemt mindsteløn, fremover skal indføre regler, som sikrer, at lønnen løbende bliver fastsat under hensyntagen til levestandarden.
Derudover er politikerne blevet enige om, at det nye EU-direktiv også skal styrke de kollektive aftaler, som blandt andet bruges i Danmark, hvor det ikke er politikerne, men arbejdsmarkedets parter som dikterer vilkårene – som for eksempel lønnen – på arbejdsmarkedet.
Ifølge aftalen skal lande, hvor mindre end 80 procent af arbejdsmarkedet er dækket af overenskomstaftaler, udarbejde en plan for at øge det.
Kommissær gentager sin forsikring til Danmark
Lige siden den nye EU-Kommission under ledelse af Ursula von der Leyen barslede med idéen om at sikre en fælles europæisk mindsteløn, har Danmark delt sin bekymring over forslaget.
Både de danske politikere og arbejdsmarkedets parter har frygtet, at EU-lovgivning vil tvinge Danmark til at styre løndannelse gennem lov fremfor gennem overenskomstaftaler, hvilket ellers er kernen af den danske model.
EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit har gentagende gange forsøgt at mane den danske frygt i jorden – og ved præsentationen af den nye aftale gør han igen et forsøg:
”Aftalen siger klart, at det danske system og andre lignende ikke vil blive påvirket af dette direktiv. Danskerne skal ikke afskaffe eller ændre deres system baseret på kollektive aftaler,” siger han og tilføjer:
”Så vær nu søde at tro på os. Denne aftale passer helt perfekt med et system, som er baseret på kollektive aftaler.”
Den danske bekymring bunder dog blandt andet i, at man frygter, at de nuværende garantier fra Nicolas Schmit og aftaleparterne ikke vil forhindre, at EU-domstolen i fremtiden kan bruge direktivet til at kræve en lovbestemt mindsteløn i Danmark.
Nu skal aftalen nærlæses
Selvom aftalen netop fremhæver de kollektive aftaler, ærgrer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sig stadig over, at der nu er udsigt til, at mindstelønsdirektivet bliver til virkelighed:
”Vi har kæmpet benhårdt for, at direktivet ikke må blande sig direkte i grundprincipperne i vores danske model. Det er sket både før forslaget blev fremsat og under forhandlingerne. Her har vi kæmpet skulder ved skulder med arbejdsmarkedets parter,” udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Peter Hummelgaard afventer nu den endelige aftaletekst, som han vil studere ”meget nøje”. Men han forventer dog, at ”de mest kritiske elementer ikke er med”, efter det pres Danmark har lagt på forhandlingerne.
MH enig med Hummelgaard
Formand for MH, Bill T. Brodersen, understreger, at direktivet ikke forventes at få betydning for medlemmer af MH.
“En fælles mindstelønssats indenfor EU er grundlæggende en god idé, hvis vi på den måde kan undgå de grelle eksempler på løndumping, som vi jævnligt er blevet præsenteret for. Det forudsætter dog også, at den danske aftalemodel fortsat garanteres,” pointerer Bill T. Brodersen.