Rusland har ifølge Altinget.dk kapaciteten til med kort varsel at starte en koordineret påvirkningskampagne mod det danske folketingsvalg. Men sandsynligheden for at de gør det er meget lille, vurderer Danmarks to efterretningstjenester FE og PET.
Danske politikere og vælgere skal ikke være voldsomt bekymret for at udenlandske stater systematisk og massivt forsøger at blande sig i valgkampen og valget til Folketinget den 1. november. Det er meget lidt sandsynligt.
Sådan lyder vurderingen i kor fra Danmarks to efterretningstjenester, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
”PET har ikke hidtil afdækket koordineret og systematisk fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valg i Danmark, men der er flere udenlandske eksempler på forsøg på påvirkning af demokratiske valg. Vi forventer heller ikke, at vi ved dette folketingsvalg vil se en forberedt, koordineret påvirkningskampagne – hverken fra Rusland eller Kina,” siger Anders Henriksen, afdelingschef for kontraspionage hos PET, til Altinget.
Har kapaciteten
Selvom det altså er vurderingen fra både PET og FE, at det er mindre sandsynligt, at vi vil se en forberedt, koordineret påvirkningskampagne fra Rusland, så tager tjenesterne en eventuel trussel meget alvorligt.
For russerne har kapaciteten til med kort varsel at starte en påvirkningskampagne mod det danske folketingsvalg – hvis de f.eks. skulle føle sig provokerede til det.
”Det er vigtigt, at vi i Danmark kan gennemføre vores demokratiske valghandlinger uden forsøg på indblanding fra fremmede stater. I PET følger vi derfor området nøje, og vi har en aktiv indsats for at afdække og eventuelt imødegå forsøg på påvirkning,” forklarer Anders Henriksen.
De to danske efterretningstjenester har sammen med Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet i flere år haft en task force, der løbende monitorerer udenlandske forsøg på påvirkning af den danske befolkning og de danske politikere. Task forcen mødes ekstra hyppigt og holder ekstra godt øje under valgkampen.
Forholde sig kritisk
Efter Ruslands angreb på Ukraine lukkede vestlige lande for adgangen til de russiske nyhedsmedier Sputnik og Russia Today. Det har gjort det sværere for Rusland at komme igennem med antivestlig propaganda.
Desuden er blandt andet de danske medier med til at gøre det svært at slå igennem med misinformation og disinformation i Danmark, påpeger Politiets Efterretningstjeneste.
”Generelt er det PET’s vurdering, at Danmark står godt rustet til at modstå påvirkning. Modstandskraften hos befolkningen, centraladministration og medier er god. I Danmark er vores medier generelt gode til at forholde sig kritisk til misinformation, og vi ser ikke tegn på, at nogle af de russiske påvirkningsnarrativer bliver samlet op i større grad på sociale medier i Danmark,” siger Anders Henriksen.
Splitte befolkningen
Ruslands statslige påvirkning i Vesten handler ofte om at splitte befolkningen, mindske tilliden til politikerne og skade landenes omdømme.
Russernes statslige påvirkningsindsats er dog i øjeblikket hovedsageligt rettet mod nabolandene og foregår ofte via platforme, som ikke er særligt udbredte i Danmark. Det drejer sig blandt andet om beskedtjenesten Telegram.
Da den svenske befolkning for nylig gik til rigsdagsvalg, vurderede den svenske efterretningstjeneste efterfølgende, at der ikke havde været udenlandske statslige påvirkningsforsøg.