Valgkampen er i gang, og det betyder, at embedsværket i særligt departementerne går på vågeblus. Se her, hvad embedsmænd må og ikke må lave ifølge Altinget.dk
Valget blev som forventet udskrevet i sidste uge, og mens det betyder tidlig morgenvækning for aspirerende folketingspolitikere, så kan embedsværket for en gangs skyld tillade sig at sætte vækkeuret på snooze.
For de kommende uger går embedsværket i en slags dvaletilstand. Lovforslag bortfalder, og nye bevillinger må afvente en ny ministers underskrift.
Hovedtanken er, at det danske embedsværk skal være partineutralt. Embedsmænd må derfor ikke bistå en minister i at blive valgt til Folketinget eller i at opnå et godt valgresultat.
Med andre ord må embedsværket ikke under en valgkamp udføre opgaver, som den siddende regering ønsker at bruge som skyts eller konkurrencefordel i valgkampen. F.eks. at skrive politiske oplæg eller at taste løs på regnemaskinerne på en politisk opportun måde.
“Med en Corona-metafor kan man sige, at embedsmanden skal gå i faglig selvisolation, når valgkampen skydes i gang. Der er ikke mulighed for at deltage i dansen mellem faglighed og politik. Sagt meget skarpt: embedsmanden bliver på sit værelse og i sin faglighed,” siger professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet.
Embedsmændene må dog gerne bistå ministeren med praktiske forhold, såsom bistand fra ministersekretariatet, når det kommer til ministerens kalender og transport.
Løbende diskussioner om, hvor grænsen går
I 2007 blev daværende socialminister, Karen Jespersen (V), beskyldt for at føre valgkamp med sit ministerium. En pressesekretær i Socialministeriet diskuterede valgmateriale med ministeren og vejledte hende i håndtering af reglerne. Det foregik under selve valgkampen og var at gå for langt, vurderede flere eksperter og senere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Men der er også en del andre eksempler på, at regeringer er blevet kritiseret for i perioden op til valgkampen at få embedsværket til at regne på udspil fra politiske modstandere.