Hæv et kontant beløb hver måned i stedet for at bruge betalingskort, lyder opfordringen i adskillige facebookopslag. For bankernes gebyrer tager en luns af betalingen, hver gang kortet svinges, mens en 100-kroneseddel altid vil være 100 kroner værd.

Men selvom opslagene ikke er uden valide pointer, er det overordnede budskab forfejlet, siger eksperter til websiden TjekDet.dk

I sidste ende er det nemlig billigere for forbrugeren, virksomheden og samfundet, hvis betalingen foregår med betalingskort.

Hæv et kontant beløb hver måned til at bruge i den daglige handel.

Sådan lyder opfordringen i adskillige facebookopslag, der gør opmærksom på fordelene ved at betale med kontanter frem for betalingskort.

For mens en 100-kroneseddel altid vil være 100 kroner værd, vil gebyrer få den digitale pengeseddel til at miste sin værdi, hver gang du svinger dankortet. Med andre ord er det altså dyrere for både virksomheder og forbrugere at betale med kort end med kontanter, må man forstå.

Ifølge eksperter har opslaget nogle fine pointer. Men opfordringen mangler væsentlige nuancer, for det kan i udgangspunktet bedre betale sig at betale med kort frem for kontanter.

Der er nemlig mange omkostninger forbundet med at håndtere kontanter for virksomhederne, og det vil i sidste ende ramme forbrugeren.

Kontanter er dyre
Som der rigtignok står i opslagene, betaler den erhvervsdrivende – f.eks. en restaurant eller en tøjbutik – en procentdel til banken, hver gang et køb bliver foretaget med betalingskort.

Og selvom der ingen gebyrer er, når du betaler med en 100-kroneseddel i kiosken, er det ressourcetungt for den erhvervsdrivende at tage imod dine 100 kroner. Det fortæller Jonas Hedman, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i kontantløse samfund.

“Betalingsmodtagerne skal tælle kontanterne, og hvis der er fejl i optællingen, tager det lang tid at ordne. De skal også have et sikkert pengeskab og selv køre hen med pengene i banken eller få nogle til det, så der er en masse gemte omkostninger, man som forbruger ikke lægger mærke til,” siger han.

Han medgiver dog, at når det kommer til den enkelte forbruger, har det ikke nogen betydning, om betalingen foregår med kontanter eller betalingskort. Og så alligevel.

“Virksomhederne står tilbage med en større regning for at håndtere kontanter, som de skal have nogle til at betale for, og det bliver jo i sidste ende forbrugeren,” siger Jacob Ruben Hansen.

Privatliv
I opslagene bliver der også advokeret for øget brug af kontanter, fordi kontante betalinger ikke kan overvåges.

Og ifølge Jonas Hedman er det en god pointe, for alt, der er elektronisk, kan spores. Men det betyder ikke, at man skal være bange for, at ens bankrådgiver følger med i de daglige indkøb.

“Medmindre politiet beder banken om det, er det slet ikke lovligt at kigge kunders kontoudtog igennem,” siger han.

Det samme fortæller Jacob Ruben Hansen.

“Din bank må ikke se, hvor mange chokoladebarer du har købt i sidste måned. Hvis de gør det, er det dybt ulovligt at bruge den viden til noget som helst.”