Regeringen siger nej til at vente til efter næste valg med at afskaffe store bededag. Til gengæld er det ifølge Altinget.dk endnu uklart, om oppositionen kan mønstre de 60 mandater, der skal til for at få en folkeafstemning.

Debatten strakte sig over mere end seks timer, da Folketinget torsdag førstebehandlede regeringens lovforslag om at sløjfe store bededag som helligdag fra 2024.

Dermed blev de 12 partiers tilgang til lovforslaget skåret ud i pap. Her følger et overblik over de vigtigste konklusioner efter den langstrakte debat.

SVM siger nej til at vente til efter et valg

For det første står det klart, at regeringen holder fast i planen om at afskaffe store bededag. Det slog både beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og ordførerne for de tre regeringspartier fast.

En næsten samlet opposition forsøgte sig med et ændringsforslag, som gik ud på, at helligdagen først skulle afskaffes på den anden side af et folketingsvalg. På den måde ville danskerne få mulighed for at blive hørt, før den endelige beslutning blev truffet.

Regeringspartierne sagde dog klart nej til ændringsforslaget, og dermed er der ikke udsigt til, at afskaffelsen af store bededag kommer til at afvente næste folketingsvalg. Det er regeringens holdning, at det skal ske med virkning fra 2024.

Usikkert om der kan fremtvinges folkeafstemning
Da det i løbet af dagen blev klart, at regeringen hverken har i sinde at droppe lovforslaget eller at lade afskaffelsen af store bededag vente til efter et valg, begyndte interessen i stedet at samle sig om, hvad oppositionspartierne ellers kan stille op.

Her er forslaget om en folkeafstemning fortsat en mulighed. Det vil kræve 60 mandater i Folketinget, hvis oppositionen skal kunne fremtvinge en folkeafstemning om store bededag.

Indtil videre siger fire partier klart, at de vil bakke op om en folkeafstemning. Det er Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og så løsgænger Mette Thiesen. Til sammen er de dog langt fra at kunne mønstre 60 mandater.

Derfor er det centrale spørgsmål, om partierne SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative vil lægge stemmer til en folkeafstemning. Trods talrige spørgsmål i torsdagens debat svarede hverken beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), partiformand Inger Støjberg (DD), beskæftigelsesordfører Sólbjørg Jakobsen (LA) eller beskæftigelsesordfører Helle Bonnesen (K) klart på, om deres partier i sidste ende vil støtte en folkeafstemning, hvis andre forsøg på at stoppe lovforslaget slår fejl.

”Vi lukker ingen døre,” sagde Inger Støjberg. ”

Der er ikke taget endelig stilling til en eventuel folkeafstemning,” sagde Helle Bonnesen.

Radikale vil forhandle med regeringen
For det tredje blev det torsdag klart, at Radikale Venstre ikke længere er en del af oppositionen, når det gælder forslaget om store bededag. De ni oppositionspartier, der hidtil har stået sammen, er blevet til otte.

Radikale Venstres beskæftigelsesordfører, Katrine Robsøe, gav udtryk for, at partiet ikke er begejstret for selve processen, men sagde samtidigt:

”Det er ingen hemmelighed, at med radikale briller er der er brug for reformer i samfundet.”

Robsøe sagde også, at Radikale Venstre vil gå ”åbent, konstruktivt og positivt til forhandlingerne” om at afskaffe store bededag. Ordføreren fremhævede blandt andet, at Radikale Venstre mener, at en del af provenuet fra afskaffelsen af helligdagen bør gå til uddannelsesområdet.

”Vi er i dialog med regeringen,” sagde Katrine Robsøe.

MH: Et uforståeligt forløb
Kommunikationschef Kurt Scheelsbeck fra MH undrer sig over forløbet og kalder det uforståeligt.

”Uanset om man er for eller imod afskaffelsen af Store Bededag, så må man undre sig over forløbet. Regeringen kunne jo have valgt at indkalde arbejdsmarkedets parter for uformelt at drøfte forslaget, inden det blev udmøntet i et lovforslag. Det har man fravalgt, og derfor står man nu med en langt større modstand imod forslaget,” konstaterer Kurt Scheelsbeck.