Inflationen aftog ifølge Berlingske.dk i januar for tredje måned i træk, og der er ikke tale om noget lille ryk. Det er dog uenighed om, hvor positive de nye tal er.
I store dele af det forgangne år har danskerne stået over for inflation, der ikke var set højere i 40 år – i september og oktober lå den over ti procent.
Siden er inflationen faldet, og det fortsætter den med at gøre for tredje måned i træk, viser tal fra Danmarks Statistik.
I januar steg priserne med 7,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er lavere end december måned, der bød på 8,7 procent.
Nykredits cheføkonom, Palle Sørensen, kalder det et »overraskende« stort fald, mens Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, understreger, at der er tale om »en ordentlig luns«.
”Prisstigningerne har gjort det omkring godt 35.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug. Derfor vækker den faldende inflation uden tvivl noget lettelse hos mange danskere,” lyder det i en kommentar fra Jeppe Juul Borre, der kalder faldet en kærkommen lettelse for danskernes tegnebøger.
Hos Arbejdernes Landsbank forventer man, at inflationen falder resten af året – muligvis helt ned til to procent inden årets udgang.
Palle Sørensen fra Nykredit hæfter sig ved, at kerneinflationen på 6,6 procent også omsider er stoppet med at stige. Kerneinflationen er inflationen fratrukket energi og ikkeforarbejdede fødevarer, og det tal siger noget om det underliggende inflationspres.
»Det er godt nyt, da kerneinflationen ofte er mere sejlivet end selve inflationen,« skriver cheføkonomen i en kommentar.
Dårligt tegn
Hos Sydbank er cheføkonom Søren Kristensen mere pessimistisk omkring kerneinflationens stilstand, selvom inflationen overordnet får »et nyt gok i nødden«.
”Det er desværre et rigtig dårligt tegn, fordi det viser, at inflationen har bidt sig fast i dansk økonomi og ikke bare importeres ind over grænsen. I januar var det f.eks. priser på restauranter og cafébesøg, der holdt kerneinflationen høj,” skriver han i en kommentar.
Sydbank vurderer, at 2023 bliver et år med relativt høj inflation – og relativt store lønstigninger i forbindelse med de store overenskomstforhandlinger, der pågår i år.
”Det kan også betyde, at overenskomsterne ender med at give reallønsfremgang i 2024. Det skal vi håbe på, for både forbrugernes og økonomiens skyld,” lyder det fra Søren Kristensen.
Danske Banks Louise Aggerstrøm Hansen er også mindre optimistisk:
”Hvis vi ser bort fra energi og fødevarer, så steg priserne 0,5 procent fra december til januar. Det er en væsentlig stigning, og noget mere end ventet,” skriver Danske Banks privatøkonom og chefanalytiker og påpeger, at en gennemsnitlig børnefamilie fortsat skal betale næsten 3.000 kroner mere for samme månedlige forbrug som for et år siden.
Hun og banken forventer dog, at inflationen aftager i løbet af året.
”For det første, fordi mange priser steg allerede fra starten af 2022. Inflationen måles som væksten i priserne, og den periode vi sammenligner med, når vi kommer ind i 2023, vil altså være en periode hvor priserne allerede var forholdsvist høje. For det andet venter vi, at centralbankernes renteforhøjelser begynder at lægge en dæmper på væksten og derved dæmpe prispresset,” skriver Louise Aggerstrøm Hansen i sin kommentar.