99 procent af erhvervsskoleelever kommer nu ifølge Alringet.dk i lære på en virksomhed i løbet af uddannelsen. “Udviklingen er vendt på hovedet,” siger erhvervsskoleformand. Der er blandt andet tomme lærepladser i industrien, byggeriet og detailhandlen.

Aldrig har det været så let at få en læreplads for elever på landets erhvervsuddannelser, viser nye tal.

I 2022 blev der indgået 38.707 nye lærepladsaftaler, når man ser bort fra SOSU-uddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse (PAU).

Det er 4.472 flere aftaler end i 2016, hvor der blev indgået en trepartsaftale med et mål om 8.000-10.000 flere praktik-pladsaftaler i 2025 end i 2016.

“Udviklingen er vendt på hovedet. Der er rigtig mange brancher, hvor der er massiv efterspørgsel på lærlinge, så vi slet ikke kan følge med,” siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -gymnasier – Lederne.

Han nævner industrien, byggeriet og detailhandlen som brancher, hvor der er mange tomme lærepladser.

“Der mangler procesoperatører, industriteknikere, kokke, tjenere, tømrere, murere og struktører,” siger han.

Udviklingen glæder Jannik Bay, der er uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening:

”Det er en rigtig positiv situation. Faktisk er det sådan lige nu, at virksomhederne slet ikke kan få lærlinge nok. For eksempel på det tekniske område, hvor 70 procent af virksomhederne går forgæves efter elever. Så på relativt kort tid er vi gået fra mangel på lærepladser til mangel på elever,” siger han.

Selvom tallene for antal lærepladser er flotte, er der dog stadig et stykke til målstregen, hvis man ser på den trepartsaftale, der blev indgået i 2016.

”De private virksomheder har faktisk etableret de lærepladser, de skulle ifølge aftalen. Når der stadig er et stykke vej igen, skyldes det, at det offentlige halter bagefter. Det er ærgerligt og trist,” siger Jannik Bay.

Ole Heinager opfordrer kommuner og regioner til at komme ind i kampen og løfte deres del af opgaven med at uddanne faglærte:

“Hvis du har offentlige udbud, er der jo benhårde klausuler på, hvor mange lærlinge der skal være med i en entreprise, men man lever ikke selv op til de krav,” siger han.

Skoleoplæring vigtig buffer
De mange nye lærepladsaftaler betyder, at antallet af elever, der ikke har en læreplads, er rekordlavt.

99 procent af de elever, der færdiggjorde en uddannelse i 2021, havde været i lære på en virksomhed i løbet af uddannelsen, og langt de fleste var i lære under hele forløbet. Kun 1 procent af alle elever færdiggjorde hele uddannelsen i skoleoplæring, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, Lærepladsstatistikken.

“I dag burde alle, der søger ind på en erhvervsuddannelse, kunne få en læreplads. Måske ikke altid første prioritet, men så anden prioritet, hvis man er villig til at flytte sig lidt,” siger Ole Heinager og tilføjer, at det stadig kan være svært at få en læreplads inden for de små, nicheprægede uddannelser som guldsmede, fotografer og møbelsnedkere.

Det har en stor betydning for eleverne, at usikkerheden om, hvorvidt man kan få en læreplads, forsvinder.

“Vi glæder os til at se, hvordan det påvirker gennemførselsprocenten. Vi har en formodning om, at der er bedre chance for, at man gennemfører, når man hurtigt kommer tæt på branchen,” siger han.

Han understreger dog, at man ikke må bruge tallene til at forringe mulighederne for skoleoplæring.

“Rigtig mange af dem, vi har i skoleoplæring, kommer ind i en kort periode mellem aftaler, fordi det firma, de er i, går konkurs. Så det er vigtigt, at man stadig har den buffer.”