Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Fra 1. april overgik netselskaberne Cerius og Radius til sommertariffer. Det betyder, at strømpriserne bliver billigere.

2,5 mio. danskere fik fra den 1. april en elregning, hvor udgifterne til transport af strøm blev lavere.

De såkaldte tariffer, som dækker over forbrugernes udgifter til netselskaberne og transport af strøm, bliver nemlig lavere over sommeren i det meste af Østdanmark.

Det er Cerius og Radius, som står for elnettet i disse områder.

“Vi har billigere transport af strøm om sommeren.  Det er muligt, da der generelt er et lavere pres på elnettet i sommermånederne,” siger chef Cäthe Bay-Smidt fra Cerius og Radius Elnet.

Her er strømmen billigst
Du vil opleve lavere tariffer i perioden fra kl. 6 til midnat.

Største prisfald sker i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 21.00, hvor tariffen sænkes fra 1,60-1,70 kr. pr. kWh. til ca. 0,70 kr. pr. kWh., mens tariffen i de øvrige lyse timer sænkes fra ca. 0,50 kr. pr. kWh. til det halve.

“Med generelt lavere elpriser, faldende forbrug på grund af højere temperaturer og nu også sommertariffer, så vil mange kunne mærke en væsentlig forskel på elregningerne de kommende måneder.”

Cerius’ og Radius’ sommertariffer løber i perioden fra 1. april til udgangen af september.

Tilbage til nyhedsoversigten