Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Merkonomernes Hovedorganisation samarbejder tæt med Erhvervsakademierne, der udbyder merkonom- og akademiuddannelserne. Derfor står vi altid klar til at rådgive dig om muligheden for at opgradere din viden.

Selvom det måske er mange år siden, du har færdiggjort din uddannelse, så er det aldrig for sent at bygge videre på det, som du lærte dengang.

Vidste du f.eks., at du lige nu har mulighed for at modtage et statsligt tilskud på op til 10.000 kr. til efter- og videreuddannelse via Omstillingsfonden?

Med en akademi- eller merkonomuddannelse i bagagen er du godt på vej. Hvis du vil tage næste step på vejen mod fremtidens arbejdsmarked, så tilbyder Erhvervsakademierne nemlig flere relevante fag, som også kan tages enkeltvis. Vi rådgiver naturligvis meget gerne om betingelserne for at opnå de 10.000 kr. i tilskud til din efter- og videreuddannelse.

En efteruddannelse i akademifag kan tages online på det, som erhvervsakademierne kalder Smartlearning, og derfor kan du sagtens kombinere et uddannelsesforløb med, at du passer dit arbejde. Resultatet er under alle omstændigheder, at du øger din arbejdstilfredshed og din ”markedsværdi” på arbejdsmarkedet.

Erhvervsakademierne er vore dages udbyder af merkonomfag, så det er altså her, du skal søge ind, hvis du vil supplere den merkonomuddannelse, som du afsluttede for mange år siden.

Giv os et kald på sekretariatet på tlf. 33 22 25 77, hvis du vil høre mere om mulighederne for at opgradere din merkonomuddannelse.

Tilbage til nyhedsoversigten