Regeringen har nu præsenteret et omfattende udspil, der skal frisætte folkeskolen med langt færre faglige mål og et større fokus på praktisk undervisning.
Der er tale om en række forslag, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt. Tilbage i 2014 vedtog et bredt flertal i Folketinget en folkeskolereform, der medførte meget længere skoledage og en meget detaljeret rammesætning med tusindvis af læringsmål.
Hvis regeringen kommer igennem med forslagene, så skal der fremover være langt færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.
Kurt Scheelsbeck fra Merkonomernes Hovedorganisation (MH) tager positivt imod udspillet, og han ser med spænding frem til de politiske forhandlinger om folkeskolen.
”Hos MH organiserer vi medlemmer, der typisk har taget en kort eller mellemlang videregående uddannelse på akademi- eller diplomniveau. Man kan lidt populært sige, at vores medlemmer er praktikere med teorien i orden, og derfor er vi i MH også store tilhængere af en mere praksisorienteret folkeskole,” fastslår Kurt Scheelsbeck og fortsætter:
”I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til at motivere og udfordre alle børn. Der lægges samtidig op til en langt bedre balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Denne omstilling støtter vi helt oplagt.”
”Vi har også noteret os, at udspillet indeholder et opgør med de meget lange skoledage. Den enkelte skole får, hvis udspillet får opbakning fra forligskredsen, mulighed for at tilpasse skoledagens længde efter behovet i det konkrete skoledistrikt. I nogle distrikter kan det give god mening med en lang skoledag, hvor det i andre distrikter slet ikke giver mening. Når skoledagen forkortes, så spares der penge på at opretholde undervisning i ydertimerne, men de penge skal anvendes til flere timer med to voksne i klassen, og det giver rigtig god mening,” siger Kurt Scheelsbeck.
Fokus på mellemformer i folkeskolen
I dag bruger kommunerne mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisningseleverne. Det lægger regeringen også op til at ændre på. Her er forslaget, at færre børn skal ekskluderes til specialklasser, så de i stedet for bliver en del af den almene undervisning. Det kan lade sig gøre, hvis man på skolerne satser mere på de såkaldte mellemformer, hvor få elever fra specialområdet indgår i klasser med elever fra almenområdet. Til gengæld er klasserne kun på 16-18 elever, og der er i udgangspunktet altid to voksne undervisere i klassen.
Dette løsningsforslag møder også opbakning fra MH’s side.
”Vi har gennem årene kunnet konstatere, at budgettet til specialområdet nærmest kannibaliserer budgettet til almenområdet. Når vi år for år oplever et stigende antal elever med diagnoser, så er det sund fornuft, at skolerne udbreder de allerede afprøvede løsninger med mellemformer, hvor der f.eks. altid er både en lærer og en pædagog til stede i klassen,” siger Kurt Scheelsbeck.
Hos MH ser man frem til at følge forhandlingerne mellem Folketingets partier om de mange spændende udspil, og herfra pointeres det, at det er afgørende vigtigt, at regeringen inddrager alle parter – herunder de faglige organisationer, skolelederne og ikke mindst forældreorganisationerne.