På papiret bør trepartsmilliarderne hældes oveni de normale lønstigninger til offentligt ansatte, men på sigt kan nogle af dem ende med at indgå i den såkaldte reguleringsordning. Det fastslår arbejdsmarkedsforsker ifølge Altinget.dk 

Både regering og fagbevægelse gjorde det mandag i sidste uge klart, at ingen andre offentligt ansatte skal betale for de nye løntillæg i trepartsaftalen til pædagoger, sosu’er og sygeplejersker.

Ifølge aftalen skal de i alt 6,8 milliarder – som rundt regnet svarer til en samlet lønstigning på 1,8 procent for alle offentligt ansatte – nemlig holdes uden for den såkaldte reguleringsordning, der sikrer, at de offentlige og private lønninger stiger i samme takt.

Ifølge Altingets oplysninger har parterne dog endnu ikke fundet ud af, hvordan de i praksis skal adskille pengene fra den normale lønudvikling i det offentlige i de kommende år.

Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen peger på, at ekstra vagttillæg, der f.eks. uddeles via lokale lønforhandlinger, normalt tæller med i lønregnskabet.

Og i trepartsaftalen er der afsat en milliard til netop lokal løn.

“De penge, der bliver kanaliseret ud til den lokale løndannelse, indgår normalt i reguleringsordningen. Vi ved endnu ikke, hvordan parterne i praksis vil undtage dem. Man kan ikke udelukke, at der på sigt vil være en mindre påvirkning på reguleringsordningen,” siger hun, og understreger, at det er en bunden opgave for parterne at finde en løsning.

“Og det er jeg overbevist om, at de finder. Ellers risikerer man, at de offentligt ansatte længe skal betale af på trepartsmilliarderne, og det er selvfølgelig ikke meningen med aftalen,” siger hun med henvisning til, at trepartsmilliarderne er såkaldt varige midler efter 2030.

Vil vokse hurtigere end den private sektor
Niels Storm Knigge, økonom ved tænketanken Kraka, vurderer, at det teknisk set er muligt at trække tillæggene fra, når man gør lønudviklingen op. Men opgaven kan blive svær, da Danmarks Statistik som udgangspunkt vil opgøre det hele som en samlet lønudvikling.

Det er netop Danmarks Statistiks lønindeks, parterne normalt bruger i reguleringsordningen.

“Det burde teknisk set godt kunne lade sig gøre af holde beløbene adskilt, men i lønindekset vil de offentligt ansatte stikke af fra de privatansatte,” siger han.

I den kommende uge udveksler fagbevægelsen krav med arbejdsgiverne i KL og Danske Regioner, hvor de blandt andet skal blive enige om lønrammen for den kommende overenskomstperiode.

Både FOA-formand Mona Striib – der også er topforhandler for alle offentligt ansatte – og HK har meldt ud, at de forventer en tocifret ramme.

Derudover lægger de op til, at en stor del af rammen skal gå til de enkelte organisationer og ikke til de fælles krav.