Ifølge Dagbladet Børsen er der plads til en markant fremgang i privatforbruget herhjemme, men danskerne holder alligevel igen og sparer mere op, fremhæver cheføkonom.

Danskernes lønninger steg kraftigt i slutningen 2023. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som er offentliggjort mandag den 8. januar.

Det sker på et tidspunkt, hvor priserne samtidig steg meget lidt. Når lønningerne stiger i et hurtigere tempo end priserne, så luner det i danskernes privatøkonomi.

“Stigningen i reallønnen betyder øget købekraft til danskerne. Det vil understøtte væksten i dansk økonomi i en periode med tegn på svagere konjunkturer,” udtaler Anders Borup Christensen, der er cheføkonom i DA.

Konkret havnede lønvæksten på 4,8 pct. i fjerde kvartal opgjort på årsbasis. Det betyder, at vi nu har haft to kvartaler med den højeste lønvækst i omkring 15 år. I tredje kvartal var lønvæksten en tand højere, nærmere bestemt 4,9 pct.

Lønudviklingen var derimod mere afdæmpet i første og andet kvartal i 2023. Her steg lønningerne “blot” med 3,1 pct. og 3,4 pct.

Når der er kommet fart på lønningerne i andet halvår 2023, skyldes det, at overenskomstaftalerne – som blev vedtaget i foråret – først for alvor har fået virkning fra sommeren.

“Med overenskomsterne i ryggen er der igen tale om solide lønstigninger på det private arbejdsmarked,” skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar til tallene.

Han er faktisk en smule overrasket over, at der ikke er mere fart på lønudviklingen:
“Alt i alt må man nok sige, at det samlede resultat er i underkanten af, hvad man skulle forvente alene ud fra overenskomsterne. Til gengæld er inflationen også kommet meget hurtigere ned, end de fleste regnede med, da der blev forhandlet,” fortsætter han.

Det store inflationschok
Selvom danskerne oplever en hastig genopretning af reallønnen, så hører det med, at den langtfra er fuldstændig genoprettet.

Det store inflationschok, som ramte i 2022 og dele af 2023, kan stadig mærkes i danskernes privatøkonomi. Der går et års tid endnu, før reallønnen er genvundet, vurderer Danske Bank.

Danskerne må altså væbne sig med tålmodighed, men de kan omvendt glæde sig over, at inflationen er faldet mærkbart, og at lønningerne stiger kraftigt på det private arbejdsmarked.

De offentligt ansatte må dog vente lidt endnu. De er i gang med at forhandle deres overenskomst på plads. Her er det også forventningen, at der venter nogle pæne lønhop. Det skyldes ikke mindst, at forhandlingerne tager afsæt i, hvad der er aftalt på det private arbejdsmarked.

Lav inflation
De seneste inflationstal, vi har fået fra Danmark, er fra november. Her lød inflationen på 0,6 pct. opgjort på årsbasis. Det skal sammenlignes med en inflation på 0,1 pct. i oktober.

Vi har endnu til gode at få inflationstal for december. Tallene bliver først offentliggjort senere i denne uge.

Men hvis Danske Banks prognose holder stik, så var inflationen kun 0,6 pct. i fjerde kvartal samlet set – “og så rækker en lønstigning på 4,8 pct. altså ret langt,” konkluderer Las Olsen.

Danske Bank anslår, at danskerne – på det private arbejdsmarked – kan notere en stigning i reallønnen på 4,2 pct. i fjerde kvartal, når man sammenligner med samme tidspunkt for et år siden.

Det kan – sandsynligvis – omsættes til den største stigning i reallønnen siden 1987, vurderer banken.

“Med den markante stigning i reallønnen kunne man tro, at der er plads til markant fremgang i privatforbruget, men det er ikke helt det, vi ser,” skriver Las Olsen videre.

Han tilføjer:
“I forvejen bruger vi en mindre del af indkomsten end normalt, tydeligvis fordi mange ikke er rigtig trygge ved situationen og gerne vil spare op, men det kan selvfølgelig ændre sig.”

MH: Et stykke vej endnu
Adm. direktør for MH, Bjarne von Osmanski, advarer mod en alt for entydig konklusion om en reallønsfremgang.
“Det er korrekt, at vi netop nu oplever en delvis genopretning af reallønnen, men den er bestemt ikke fuldstændig genoprettet endnu. Derfor er det også for tidligt at konkludere noget endeligt om danskernes fremtidige privatøkonomi. En fornyet energiforsyningskrise vil hurtigt kunne vende det hele på hovedet igen,” advarer Bjarne von Osmanski.