Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Har Corona-kontoret givet dig musearm? Corona-krisen har endnu en gang sendt mange tilbage på hjemmekontoret, og det er der både fordele og ulemper ved. Mange sidder måske og arbejder ved køkkenbordet og ved en laptop i stedet for ved en stor skærm og et tastatur på kontoret.

Det betyder, at mange sidder og arbejder i dårlige stillinger, og hvis du begynder at få smerter i underarm, albue eller skulder, er der måske en musearm på vej.

Betegnelsen musearm dækker over symptomer, som kan opstå i forbindelse med gentagende anstrengelser af muskler, ledbånd, sener og nerver i armen som følge af monotont arbejde på et kontor og statisk overbelastning. Det kan også komme af tungere fysisk arbejde over tid.

Særlige opgaver belaster
Ifølge træningsekspert Christian Torp er hovedårsagen den gentagende belastning over noget tid uden restitution for muskelvævet. Og her hjælper en dårlig arbejdsstilling bestemt ikke.

”Det kan være at skrive meget på tastatur, at skrive tal ind i et regnskab, arbejdsopgaver som kræver meget præcision og klik på mus, men også tungere fysisk belastning såsom maling af tag, elektrikerarbejde, snedkerarbejde og at bære et spædbarn,” lyder det fra Christian Torp.

Det kan også være en overbelastning, at man bruger sin telefon for meget og scroller op og ned på skærmen. Vores telefoner bliver smartere og tungere og større, og derfor belaster det vores hænder og arme mere, når vi sidder og scroller. Det er værd at være opmærksom på.

Smerterne tager til
Symptomer på musearm er muskelømhed, smerter i underarmen, håndled, albue, overarm og skulderen. Det kan gøre ondt at gribe om noget, at skænke kaffe, holde stegepanden og løfte et barn.

”Smerterne er lidt diffuse i begyndelsen, men eskalerer ofte til en mere intens og konstant smerte. Jo længere tid man ignorerer det, desto hurtigere melder smerterne sig, når man sætter sig ved computeren,” forklarer Christian Torp.

Man behandler det ved at ændre det ensidige bevægelsesmønster igennem ergonomiske råd og tilpasninger i hverdagen. Der skal hyppige pauser til i løbet af arbejdsdagen, og der kan laves enkle øvelser, der hjælper på smerterne.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *