Nogle typer sportsgrene giver et såkaldt sportshjerte – hvis man altså træner nok.

Dyrker man landevejscykling, maratonløb eller andre sportsgrene, der kræver en masse udholdenhed, kan det give et såkaldt sportshjerte, der har forstørrede hjertekamre og en tykkere hjertevæg.

Hvis man ikke er professionel sportsudøver, kan man opnå sportshjertet med mindst 10 timers træning om ugen, viser en rapport om supermotionisters sundhed, som er lavet af Vidensråd for Forebyggelse.

Det er især sportsgrene som svømning, løb, langrend, roning og fodbold, der giver de stærke hjerter. Og det sker, fordi hjertet tilpasser sig de udfordringer, det stilles overfor.

Overlæge og ph.d. på kardiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og medforfatter på undersøgelsen, Lars Juel Andersen, sammenligner det med en blæsebælg.

”Blæsebælgen vokser, når den gennem en længere periode bliver udsat for store træningsmængder. Det betyder, den kan pumpe mere blod per slag, så musklerne får den ilt, de har brug for,” siger han til Videnskab.dk.

Når man ikke træner intensivt længere, bliver hjertet igen normalt i størrelsen.

Et sundt, fortykket hjerte
Det har indtil videre været lidt uklart, om et sportshjerte er et sundt hjerte. For hjertet er jo på en del overarbejde. Men det ser ud til, at det faktisk er et ganske sundt hjerte, siger forskningen nu. Hvis man har et usundt, fortykket hjerte, vil det pumpe dårligt, og man vil derfor slet ikke kunne udøve sport på det niveau. Men det modsatte gælder for et sundt, fortykket sportshjerte.

Undersøgelsen blev i første omgang lavet i 2014, men der viste den bl.a., at supermotionister lever kortere tid end dem, der dyrker mere moderat motion. Siden er der kommet flere undersøgelser til, der ikke viser samme resultat, og undersøgelsen er derfor blevet opdateret.

Meget træning er ikke sundere
Der er dog ikke dokumentation for, at det skulle være sundere at træne så mange timer ugen. Man bliver altså ikke sundere og sundere, jo mere man træner.

”Folk, der motionerer, lever længere end dem, der ikke motionerer. Og vi ved, at man bliver sundere af at træne mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler som minimum. Men man kan ikke træne sig til evigt liv,” siger eksperten.

Undersøgelsen viser, at risikoen for at få hjerteflimmer – altså forstyrrelser i hjertets rytme med symptomer som hjertebanken og åndenød – er større hos sportsfolk, der har trænet intensivt i mange år. Men man ved også, at risikoen er større hos dem, der er inaktive og lever et usundt liv. Og tilstanden kan i øvrigt behandles.