Postet & Arkiveret under Seneste nyt.

I sidste uge modtog alle medlemmer af MH enten en mail eller et brev fra os om, hvordan de fremover kan gøre brug af de over 3.000 rabattilbud, som fordelsportalen LogBuy udbyder.

LogBuy giver dig som medlem af MH adgang til over 3.000 butikker og webshops i hele landet, og her kan du spare i tusindvis af kroner, hvis du benytter dig af deres rabattilbud. MH’s informationschef, Kurt Scheelsbeck, er begejstret for aftalen:

“Aftalen med LogBuy giver os mulighed for at give vore medlemmer eksklusive tilbud hos en lang række af butikker, restauranter, fitness centre, online shops, mv. Der kan også spares mange penge på den næste ferierejse eller et forlænget weekendophold på en hyggelig kro i Danmark. Maling og benzin og meget andet er også på den faste liste over rabattilbud. Besparelserne vil ofte langt overstige, hvad der betales i kontingent til MH, og det er da en god nyhed,” fastslår Kurt Scheelsbeck.

Du afgør naturligvis selv, om du løbende vil have mail tilsendt fra LogBuy med informationer om nye rabattilbud. Du kan nemlig løbende både til- og afmelde dig disse mails. Hvis du er i tvivl om noget vedr. aftalen med LogBuy, så er du naturligvis velkommen til at ringe til Kurt Scheelsbeck på tlf. 33 22 25 77.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *