Et stigende antal kommuner siger nej til uddannelsesklausuler og tvang og satser i stedet på at skabe flere praktikpladser ad frivillighedens vej med partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri.

Mens et flertal uden om regeringen vil gennemtvinge flere praktikpladser ved at øge brugen af uddannelsesklausuler ved offentlige byggeprojekter, går et stigende antal kommuner den stik modsatte vej.
I stedet for at benytte sig af klausuler, der tvinger bygherrerne til at oprette et bestemt antal praktikpladser, foretrækker kommunerne i stigende grad frivillighedens vej og indgår i stedet partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri.

35 kommuner er med
Siden Dansk Byggeri i 2010 indgik den første partnerskabsaftale med Herlev Kommune, har i alt 35 kommuner valgt at underskrive en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri i forventning om at skabe flere lærepladser til de unge i kommunen. Senest skrev Favrskov Kommune under, og i Dansk Byggeri forventes det, at der inden årets udgang er indgået partnerskabsaftaler med 40 kommuner.
Dermed fravælger de samtidig at gøre brug af klausuler, for Dansk Byggeri vil ikke indgå aftaler med kommuner, der også vil benytte sig af uddannelsesklausuler, oplyser Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen.

Giver kun job til juristerne
”Klausuler er en rigid og lav-intelligent løsning, som vi mildest talt ikke er særligt begejstrede for. Lidt polemisk kan man sige, at den eneste beskæftigelse, som uddannelsesklausuler sikrer, er til juristerne, der sidder og laver de ofte komplicerede udbud. Derimod er det begrænset, hvad de unge mennesker får ud af det,” siger Lars Storr-Hansen.

Han mener, at partnerskabsaftalerne “giver en bedre indgang, fordi de baserer sig på frivillighed i stedet for tvang”.
“Det er ikke nogen god måde for et ungt menneske at komme ind på en arbejdsplads, fordi den er blevet tvunget til at tage en lærling,” siger Lars Storr-Hansen.
Han peger på, at erfaringerne fra kommunerne viser, at dialog med virksomhederne skaber flere lærepladser end tvang.

Flere lærepladser i byggebranchen
”Praktikpladstallene ser måske ikke gunstige ud i al almindelighed, men for bygge- og anlægsbranchen er det steget med 10 procent fra 2014 til 2015,” påpeger Lars Storr-Hansen.
Når en partnerskabsaftale indgås, giver Dansk Byggeri, kommunen og den lokale erhvervsskole hinanden håndslag på, at de i fællesskab vil finde flere lærepladser på enten kommunale eller private byggepladser.

I en partnerskabsaftale tilbyder Dansk Byggeri direkte adgang til medlemsvirksomhederne i organisationen, eksempelvis når unge forgæves har søgt efter læreplads. Dermed understøttes erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde, og Dansk Byggeri tilbyder at formidle lærlinge til lokale virksomheder. I modsætning til uddannelsesklausulerne, der kun kan komme på tale ved større, offentlige byggerier, er der tale om både store og små byggeprojekter, både private og offentlige. Og ofte lykkes det i langt de fleste tilfælde at finde læreplads til alle.

Flere på erhvervsuddannelse
Hertil kommer, at en partnerskabsaftale også omfatter en indsats i folkeskolerne med alt fra foredrag fra lokale håndværkere til besøg på byggepladser og gratis undervisningsmaterialer.
Herlev Kommune var den første, der i 2010 indgik en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri. Aftalen, der løber to år ad gangen, blev sidste år fornyet for tredje gang. I de seneste fem år har næsten alle kommunens unge, der går på en bygge- eller anlægslinje, fået praktikplads.
Samtidig er flere unge også begyndt at vælge en erhvervsuddannelse. I 2014 søgte 15 procent af de unge i Herlev ind på en erhvervsuddannelse. Det tal steg sidste år til 20,5 procent.
”Det er et flot resultat, at de unge får en læreplads samtidig med, at antallet af unge, der søger en erhvervsuddannelse, stiger. Vi forventer, at de samme tendenser med tiden gør sig gældende i de andre kommuner, der indgår partnerskaber med os,” siger Lars Storr-Hansen.

“Klausuler lyder godt, men…”
Mens kommunerne i tiltagende grad vælger partnerskabsaftaler og frivillighed, har et flertal uden om regeringen på Christiansborg så sent som i marts meldt ud, at de ønsker at udvide brugen af uddannelsesklausuler og dermed tvang for at skabe flere praktikpladser.

”Når der ikke er de store ideologiske bastioner, der skal opretholdes for en borgmester, vælger kommunerne ofte at indgå i en partnerskabsaftale. At vedtage en klausul kan jo lyde vældig godt, og bagefter kan man gå ud og sige, at man har gjort noget. Problemet er bare, at når man går tilbage til den virkelige verden, så fungerer det ikke rigtigt,” siger Lars Storr-Hansen.

Han peger på, at det i lige så høj grad er røde som blå kommuner, der skifter klausulerne ud med en partnerskabsaftale.
”Derfor håber vi også, at politikerne på Christiansborg lytter til erfaringerne ude i kommunerne, inden de med bind for øjnene tager en principbeslutning om, at kommunerne i højere grad skal bruge klausuler,” siger han.