Blå bloks kontanthjælpsloft har flere tilhængere end modstandere blandt vælgerne. Selvom støtten også er stor hos Dansk Folkepartis vælgere, kan spørgsmålet åbne for vandringer væk fra partiet, vurderer valgforsker ifølge Altinget.dk

Danskerne har taget positivt imod det omdiskuterede kontanthjælpsloft, som et blåt folketingsflertal vedtog i marts. Det viser en ny meningsmåling udført af Norstat for Altinget.
Her svarer 47 procent af respondenterne nemlig, at de er ”tilhængere” af loftet, mens 35 procent er “modstandere” af loftet – 17 procent ved ikke.
Målingen viser samtidig, at vælgernes syn på loftet i høj grad flugter med politikken hos det parti, de senest stemte på.

Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis vælgere er således alle i overvejende grad tilhængere af loftet. Liberal Alliances vælgere topper listen med 84 procent erklærede tilhængere af loftet, mens Venstrevælgerne følger efter med 77 procent.

Dansk Folkeparti har blokkens mindste andel af kontanthjælpslofts tilhængere, men er med 63 procent for og 17 procent imod (20 procent ved ikke) alligevel markante støtter.
Dansk Folkepartis tilslutning til loftet har ellers tidligere skabt en del debat, fordi partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, før valget sidste år udtalte til Berlingske, at partiet ikke ville være ”med på at skære i folks ydelser”.

Det fik bl.a. Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til at betegne Dansk Folkepartis opbakning til loftet som et løftebrud. De seneste tal viser, at det i så fald ikke er et løftebrud, der generer flertallet af partiets vælgere.
Det ændrer imidlertid ikke på, at spørgsmålet alligevel bør interessere de partier i oppositionen, som hungrer efter utilfredse DF-vælgere, vurderer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

”Det er trods alt en betydelig andel af partiets vælgere, som er direkte imod loftet. Hvis man forestiller sig, at de blev sure, tog deres gode tøj og vandrede over midten, så kunne det være med til at vippe balancen mellem blokkene. Selvom partiet har fat i de fleste af sine vælgere, så er der stadig et anseeligt mindretal, som ville kunne flytte noget,” siger han og forklarer argumentet med partiets tiltrækning af en ny vælgertype i forbindelse med det seneste folketingsvalg.

”Under den tidligere regeringen fik Dansk Folkeparti på flere spørgsmål placeret sig til venstre for Socialdemokraterne og kunne dermed samle vælgere op på andet end udlændingepolitikken. Det er spørgsmålet, om nogle af disse nyere vælgere kunne finde på at forlade partiet igen på grund af spørgsmål som kontanthjælpsloftet.”

Nemmere at pille ved kontanthjælpen
Rune Stubager forklarer, at befolkningen generelt har været mere villige til at stramme på kontanthjælpsområdet, hvis man sammenligner med områder som dagpenge, folkeskolen, pension mm.
Han vurderer samtidig, at respondenternes svar i høj grad afhænger af, hvem de opfatter som ”de ramte” af den konkrete politik. Her har Dansk Folkeparti tidligere – f.eks. i forbindelse med 300-timers reglen – lykkes med at kommunikere, at det primært ville ramme folk med indvandrerbaggrund, siger Rune Stubager.
”Hvis respondenten har en opfattelse af, at det i høj grad er folk med indvandrerbaggrund, som rammes af stramningerne, så kunne man godt forestille sig, at nogle af Dansk Folkepartis vælgere synes, at det er helt i orden.”

Rådet for Socialt Udsatte: Giv det lidt tid
Hvor opbakningen til loftet er entydig hos de blå vælgere, er modstanden det nogenlunde tilsvarende i rød blok.
Landets største parti, Socialdemokraterne, står godt nok med den mest splittede, røde vælgergruppe (32 procent for, 48 procent imod og 20 procent ved ikke), men ellers er der generelt en overvægt af kontanthjælpslofts-modstandere blandt oppositionens vælgere.

Hos det magenta-farvede Radikale Venstre er 25 procent af vælgerne tilhængere, mens 52 procent er imod. Hos SF er 23 procent for og 67 procent imod, mens Enhedslistens vælgere ligger på 19 procent for og 74 procent imod. Hos det grønne Alternativets vælgergruppe er 10 procent erklærede tilhængere, mens 68 procent er imod.

Ifølge Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, bør det blot være et spørgsmål om tid, før folkestemningen vender sig mod loftet blandt den samlede vælgergruppe.