Den gennemsnitlige levealder stiger støt, og det ser ud til at fortsætte. Levealderen er dog afhængig af mange faktorer.

Den gennemsnitlige levealder for danske mænd var i 1994 på 72,6 år, mens den i 2014 var 78,5 år. For kvinderne var den i 1994 på 77,9 år, og i 2014 var den steget til 82,7 år.
Vi kan gøre meget for at forlænge vores levetid. Spise sundt, dyrke motion, tænke positivt, undgå kemikalier og skære ned på alkohol og cigaretter. Men kroppens levealder bestemmes også af andre forhold, blandt andet generne.

Gener kan delvist forklare, hvorfor nogle bliver ældre
Et nyt studie har fundet fire gener, der kan være med til at give et usædvanligt langt liv. Det skriver Livescence.com.
De fire gener har forskellige funktioner. Det første bestemmer din blodtype, det andet regulerer din celledeling, det tredje er kædet sammen med sygdommen Alzheimers, og det fjerde gen har vist sig at forlænge livet i bananfluer (som vi genetisk er nært beslægtet med).
Til at begynde med undersøgte forskerne 800 mennesker over 100 og 5.400 mennesker over 90 år. Her fandt de otte gener, der kunne linkes til et langt liv. Det var dog kun de fire af generne, forskerne var i stand til at bekræfte i et efterfølgende studie af 1.000 personer over 100 år.
Eksempelvis så forskerne, at dem over 100 år i højere grad havde blodtypen O. Genet CDKN2B regulerer celledelingen, og hvis celledelingens hastighed falder, ældes man. Det betyder, at dem, der bliver meget gamle ifølge Livescience.com oplever et svagere fald i celledelingshastigheden end andre.

Dine naboer har betydning for din levealder!
Et andet studie har vist, at din levealder er relateret til dine naboer. En ph.d-afhandling fra Forskningsenheden for Sundhedsfremme på Syddansk Universitet viser, at uagtet folks personlige forhold, så spiller det positivt eller negativt ind på levealderen, hvis man bor i henholdsvis et område, hvor naboerne har høj social status, eller hvor beboerne har lav social status.
”Hvad enten man selv tjener få penge eller mange penge, har en lang eller en kort uddannelse, er i arbejde eller ej, så har en person ti procent højere risiko for at dø, hvis vedkommende bor i et socialt udsat område, end hvis vedkommende bor i et område, hvor naboerne er socialt bedre stillet,” forklarer socialantropolog og ph.d Mathias Meijer, som står bag undersøgelsen, der er den første af sin slags herhjemme.
Undersøgelsen kan ikke give det nøjagtige svar på hvorfor, men Mathias Meijer peger på, at vi mennesker – som de sociale væsner vi er – spejler os i folk omkring os.

Sundheden følger ikke helt med
Der er også en nyere undersøgelse, der viser, at selv om vi danskere lever længere, følger sundheden ikke altid med. En del danskere bliver gamle med et skrantende helbred.
Resultatet stammer fra et nyt tværnationalt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet, og det viser, at mens danske mænd lever 5,5 år længere og danske kvinder 4,6 år længere siden 1990, så er deres forventede levealder med godt helbred ikke steget i samme omfang. Danske kvinder har fået 3,2 år mere med godt helbred, mens danske mænd har fået 4,6 år mere.
Det er særligt lænde- og nakkesmerter, iskæmisk hjertesygdom og lungesygdommen KOL, som volder danskernes helbred problemer.

Vi kan lære af de længstlevende befolkningsgrupper på jorden
Undersøgelser af de lokalområder på jorden, hvor gennemsnitslevealderen er højest, viser, at disse befolkningsgrupper lever tæt på og med naturen, arbejder i en høj alder, har en passion, spiser basal og ikke-industrialiseret føde, og at de har nære relationer og et godt fællesskab.