Regeringen skal forklare ministeriers begrundelser for ikke at bruge sociale klausuler til at skabe flere praktikpladser. S anklager regeringen for at sylte klausulerne, og et flertal vil nu øge brugen af dem.

Venstre-regeringen anklages for at sylte en tre år gammel beslutning om at sikre flere praktikpladser til elever fra erhvervsuddannelserne ved at øge brugen af sociale klausuler ved offentlige udbud.
Samtidig lægger et flertal i Folketinget bestående af S, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti pres på regeringen for at få den til at skride ind over for de ministerier, der ikke lever op til aftalen.
”Sociale klausuler har aldrig været Venstres kop te, og derfor ender de nederst i bunken. Men regeringen må jo rette sig efter, hvad et flertal i Folketinget mener,” siger Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, i et interview til Altinget.

Krav om ordentlige forklaringer
Den tre år gamle aftale blev indgået af den tidligere S-SF-R-regering og medførte, at virksomheder, der indgår kontrakter med det offentlige på mere end 10 millioner kroner, skal oprette praktikpladser og ansætte elever. Det har medført en stigning fra 340 praktikpladser i 2013 til 580 praktikpladser året efter.

Men en opgørelse viser ifølge Mattias Tesfaye også, at flere ministerier ikke lever op til det såkaldte ”følg eller forklar”-princip, der altså indebærer, at de offentlige myndigheder skal forklare hvorfor, hvis de vælger at fravige aftalen om sociale klausuler.
”Generelt har staten været nogenlunde til at få indarbejdet klausulerne, men nogle af forklaringerne på, hvorfor man ikke opretter uddannelsespladser, er ikke ordentlige. Det må og skal regeringen tage ansvar for,” siger Mattias Tesfaye.

Ikke kun byggeopgaver
Han peger blandt andet på, at Kriminalforsorgen som forklaring på ikke at oprette praktikpladser har henvist til, at klausulerne kun gælder bygge- og anlægskontrakter og ikke eksempelvis opgaven med at lave mad til de indsatte.
”Det passer jo simpelthen ikke. Der står jo udtrykkeligt, at det også gælder tjenesteydelser,” siger Mattias Tesfaye.

Også Vejdirektoratet svigter, mener han, fordi man har besluttet sig for at hæve beløbsgrænsen for de vedtagne 10 millioner kroner til 100 millioner kroner.
”Kan man bare gøre det, når der er tale om en politisk beslutning? Og i Miljøministeriet mener man, at den slags klausuler bliver for dyre for firmaerne. Den slags undskyldninger kan ikke accepteres,” siger Mattias Tesfaye.

Minister skal stilles til ansvar
På et samråd i Folketingets undervisningsudvalg vil han nu forsøge at aftvinge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) et svar på, hvad han vil gøre for at få ministerierne til at respektere aftalen om klausulerne.
I spørgsmål har han forsøgt at få erhvervs- og vækstministeren til at forholde sig til problematikken, men svarene minder ifølge S-ordføreren om en ”sang fra de varme lande”.

Fra Troels Lund Poulsen har svaret blandt andet lydt:
”Det er den enkelte ordregiver, der skal foretage en konkret vurdering af, hvorvidt anvendelsen af sociale klausuler er hensigtsmæssig i den enkelte sag. Derfor kan jeg ikke gå ind i de enkelte statslige ordregiveres begrundelser for, hvorfor de ikke har valgt at benytte sig af sociale klausuler.

Uklarhed i mange kommuner
”Følg eller forklar”-princippet om de sociale klausuler er sidenhen også blevet udvidet til at omfatte kommuner og regioner – men en opgørelse fra KL viser, at over en tredjedel af kommunerne svarer ”ved ikke” på spørgsmålet, om hvorvidt de bruger klausulerne.

Som tidligere omtalt i Nyhedsbrevet går en lang række kommuner den anden vej og indgår såkaldte partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri på bygge- og anlægsområdet. Foreløbig har 35 kommuner indgået sådan en aftale – som vel at mærke betyder, at de ikke samtidig må benytte sig af sociale klausuler.

”Vi ønsker ikke at beslutte i Folketinget, at alle kommuner og regioner skal indarbejde sociale klausuler, vi har respekt for det kommunale selvstyre. Men det er klart, at der er et flertal for sociale klausuler, og det er også min vurdering, at der er flertal for at udvide, hvilke tjenesteydelser der skal være omfattet. Og så skal vi diskutere, om vi skal stramme op, så flere udbud bliver omfattet,” siger Mattias Tesfaye.