Over halvdelen af danskerne har ikke været på efteruddannelse i de seneste tre år, og kun et mindretal har aktivt undersøgt muligheden. Det viser en ny analyse, som offentliggøres af Altinget. Metalformand Claus Jensen efterlyser derfor et personligt ansvar for efteruddannelse.

Trepartsforhandlinger handler sædvanligvis om at kræve indrømmelser fra modparten. Men forud for næste forhandlingsmøde sender Dansk Metal et krav af sted mod fagbevægelsens egne medlemmer.
For mange danske lønmodtagere er nemlig for tilbagelænede, når det kommer til at udnytte retten til efteruddannelse, mener formand Claus Jensen.

“Vi kan ikke placere hele ansvaret for efteruddannelse hos arbejdsgiverne. Det er også et personligt ansvar at sørge for, at ens markedsværdi – for nu at bruge et grimt ord om mennesker, bliver ved med at være høj,” siger han.

Hver tredje gider ikke efteruddannelse
Efteruddannelse og opkvalificering er et hovedtema i trepartsforhandlingernes anden etape, hvor parternes mål overordnet er at finde fælles løsninger, som sikrer tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft fremover.

Claus Jensens opsang til medlemmerne udspringer af en analyse, som YouGov har foretaget for Dansk Metal blandt lønmodtagere fordelt på alle brancher.
Heraf fremgår det, at 56 procent ikke har været på efteruddannelse i løbet af de seneste tre år. 60 procent håber at komme på efteruddannelse inden for de næste tre år, mens 35 procent helst vil være fri.

“Det er bekymrende at se, hvor lille en interesse der er for at dygtiggøre sig selv. De risikerer jo at komme til at stå med håret i postkassen på et tidspunkt. Så noget tyder desværre på, at vi ikke har været dygtige nok til at levere budskabet om, at vi er i international konkurrence,” siger Claus Jensen.

Todelt ansvar
Ifølge analysen fremhæver 20 procent prisen som den største barriere for efteruddannelse. 18 procent kan ikke finde tid til det, mens 15 procent har svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden. Samtidig svarer 17 procent, at deres arbejdsgiver slet ikke eller i mindre grad støtter deres ønske om efteruddannelse.
Der er derfor ingen tvivl om, at mange arbejdsgivere også forsømmer deres ansvar, understreger Claus Jensen.

“Det er et todelt ansvar. Arbejdsgiverne er på nogen fronter for træge til at sørge for, at en af deres vigtigste ressourcer bliver holdt ved lige. Men den anden del af mønten er, at der er for mange, som reelt set ikke er interesseret i at dygtiggøre sig og mener, at de kan få lov til at gå med præcis den samme arbejdsfunktion, så langt øjet rækker,” siger forbundsformanden.

Og undskyldninger er der som bekendt nok af. Kun 23 har ifølge analysen aktivt undersøgt muligheden for efteruddannelse, mens 35 procent slet ikke eller i mindre grad har gransket deres muligheder.
For eksempel giver industriens overenskomst ret til 14 dages fri til efteruddannelse, så hvad angår muligheden for at få fri, burde der ikke være meget at rafle om, understreger Claus Jensen.

Vil forhandle på oplyst grundlag
Metalformanden gør en dyd ud af at holde døren til trepartslokalet solidt lukket, så længe der forhandles. Men det er vigtigt at forhandle på et oplyst grundlag – derfor har han intet problem med også at lange ud efter sine egne medlemmer.
“Der er jo ikke noget ved at påstå, at det kun er arbejdsgiverne, som forhindrer vores medlemmer i at tage på efteruddannelse, hvis sandheden er, at der også er en stor gruppe blandt vores medlemmer, som ikke ønsker efteruddannelse,” siger han.

Selv om treparts-strategien holdes tæt til kroppen, ser Claus Jensen generelt flere ting, som spænder ben for efteruddannelse.
For det første sætter analysen tyk streg under, at fagbevægelsen selv skal et gear højere op i forhold til at informere medlemmerne om deres muligheder.

Udsultet AMU-system
Politikerne bærer dog også deres del af ansvaret, fordi de gennem mange år har udsultet AMU-systemet, så antallet af kursister i dag er næsten halveret.
“Der har jo været kørt besparelser gennem efterhånden rigtig mange år. Jeg tror, at vi er kommet for langt ned i attraktiviteten – og det må der rettes op på,” siger Claus Jensen.

Pilen peger dog også på ham selv og kollegerne i fagbevægelsen, som har en del at skulle have sagt i uddannelsesverdenen.
“Så vi må også spørge os selv, om vi er fleksible nok, og om uddannelsessektoren har fulgt med det større krav om fleksibilitet, som industrivirksomhederne har,” siger han.

MH anbefaler at begge parter tager ansvar
Direktør Bjarne von Osmanski fra Merkonomernes Hovedorganisation er helt enig med Claus Jensen i, at der skal øget fokus på efteruddannelse.
“Den traditionelle og fleksible aftale, som typisk er benyttet af mange merkonom-uddannede, er, at arbejdsgiveren betaler for kurset og for bøgerne, hvorimod medarbejderen investerer sine aftener i kurset. Både arbejdsgiveren og arbejdstageren tager på denne måde ansvar og investerer i et gensidigt udbytte af merkonom-uddannelsen. Det kunne være særdeles formålstjenligt at få langt mere gang i denne løsning, som erhvervsskolerne stadig udbyder i stort omfang,” fastslår Bjarne von Osmanski.
.
Næste forhandlingsmøde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter skulle have fundet sted den 3. maj, men blev på grund af kalenderbøvl udsat til mandag den 23. maj.