Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Regeringens 2025-plan og finanslovsforslag byder på både gulerødder og pisk på beskæftigelsesområdet. Altinget.dk har gennemgået de forskellige elementer, så vi her kan give et samlet overblik.

Regeringen lægger op til kraftige ændringer på beskæftigelsesområdet. Det står klart efter præsentationen af regeringens 2025-plan og finanslov for 2017. En forhøjet pensionsalder, lavere løn for seniorjob og dagpengekarens for ledige skal blandt andet være med til at betale for skattelettelser og jobfradrag i regeringens jobreform.

Det huer ikke fagbevægelsen, der kalder 2025-planen for ’urimelig’ og ’ufin’.
“Danmarks største udfordring består uden sammenligning i, at vi skal være dygtigere. Derfor er der ikke råd til regeringens skattelettelser. Hvis vi skal klare os i konkurrencen, skal vi investere alt, hvad vi overhovedet kan, i uddannelse og efteruddannelse – og så skal vi sætte massivt ind på et bedre arbejdsmiljø, så vi kan holde til at arbejde,” siger LO’s formand, Lizette Risgaard.

Helt andre toner kommer der fra arbejdsgiverne, der roser både jobreform og finanslov.
“Regeringens omfangsrige vækstplan er solid og ambitiøs. Den har fokus på større vækst, flere private job og færre på offentlig forsørgelse. Det er særdeles fornuftigt,” siger administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad.

Vi giver dig derfor her et neutralt overblik over, hvad 2025-planen og finansloven for 2017 betyder på beskæftigelsesområdet.

2025-PLANEN
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Sådan lancerer regeringen anden del af den såkaldte jobreform, der skal flytte flere ledige fra job til beskæftigelse. Planen indeholder både gulerødder og pisk til arbejdsløse og beskæftigede.

Først gulerødderne!
Jobfradrag: For personer med en indkomst mellem 150.000 kroner og 207.000 kroner vil regeringen sænke skatten på den sidst tjente krone med knap otte procentpoint. Ifølge regeringen vil det øge gevinsten ved at arbejde med op mod 4.500 kroner om året.

Lavere skat: Det er ikke kun de lavtlønnede, der kan se frem til skattelettelser. Udover jobfradrag foreslår regeringen at sænke skatten for personer, der betaler topskat og har en årsindkomst på under en million kroner årligt. De skal i fremtiden betale fem procentpoint mindre skat af den sidst tjente krone. Personer, der tjener over en million kroner, får med regeringens planer ikke en lettelse af deres sidst tjente krone.

Jobpræmie til ledige: Regeringen vil give de langtidsledige en jobpræmie i 2017-2019. Hvis den langtidsledige kommer i job, skal de have en bonus på op til 30.000 kroner. Sammen med jobfradraget vil det give den langtidsledige en gevinst på 34.000 kroner ekstra årligt.

Frikort til hjemløse: Regeringen foreslår i perioden 2018-2019 at give hjemløse ret til en årlig skattefri indkomst på 20.000 kroner udover det almindelige personfradrag og beskæftigelsesfradrag.

Seniorfleksjob til nedslidte: På tilbagetrækningsområdet foreslår regeringen en ny ordning til nedslidte ældre. Ordningen er målrettet de personer, der godt kan arbejde, så længe man tager hensyn til deres begrænsede arbejdsevne. Som i fleksjob betaler arbejdsgiveren løn for den reelle arbejdsindsats, mens kommunen betaler et ekstra tilskud, der afhænger af lønindtægten.

Pensionsbonus: Regeringen ønsker, at flere selv spare op til pension. De foreslår derfor, at personer med en indkomst på over 300.00 kroner årligt kan få et ekstra jobfradrag, hvis de betaler ind til alderdommen.

Pisk i 2025-planen!
Det er ikke kun gulerødder, som regeringen præsenterer i 2025-planen. For at finansiere jobreformen satser regeringen på at skære flere andre steder.

Højere pensionsalder: Først og fremmest lægger regeringen an til, at danskerne skal bliver længere på arbejdsmarkedet. Konkret foreslår regeringen, at folkepensionsalderen skal hæves med seks måneder fra 2025. Reformen af folkepensionsalderen skal ses i lyset af aftalen fra 2006, hvor sigtet var gradvist at forhøje folkepensionsalderen, så den flugtede med den øgede levetid. Imidlertid er levetiden steget hurtigere, end man beregnede tilbage i 2006, og derfor foreslår regeringen nu at holde danskerne længere på arbejdsmarkedet.

Loft over børnechecken: Udover folkepensionsalderen er der også andre elementer, der skal være med til at finansiere 2025-planen. Her er der blandt andet tale om et gradueret loft over børnechecken, så checken aftrappes med antallet af børn. Konkret ønsker regeringen, at det yngste og næstyngste barn får 100 procent af ydelsen, det tredjeyngste barn 75 procent af ydelsen, mens der ikke skal falde en check ved barn nr. fire og frem.

Dagpengekarens til nyuddannede: Regeringen foreslår også, at der indføres en måneds dagpengekarens for alle dimittender modsat i dag, hvor man kan få dagpenge fra dag et, såfremt man har været medlem af en a-kasse i minimum et år.

Lavere løn for seniorjob: Regeringen vil sætte lønnen for nye seniorjob ned, så lønnen flugter med højeste dagpengesats. I dag kan ældre med ret til et seniorjob se frem til en løn på overenskomstmæssige vilkår i kommunen. Lavere løn vil ifølge regeringen tilskynde seniorer til at finde et ordinært arbejde i stedet.

Voksenlærlingeordningen målrettes: Den eksisterende voksenlærlingeordning skal ændres. Regeringen vil målrette den fuldt ud til ledige og afvikle den for personer, der allerede har et job.

Effektive a-kasser: Ved at tilskynde a-kasserne til at effektivisere deres administration med to procent i perioden 2017-2020 vil regeringen hente 0,2 milliarder kroner hjem.

Slut med revalideringsordningen: Endelig vil regeringen afvikle revalideringsordningen, der har eksisteret siden 1960. Ifølge regeringen mindsker revalideringsordningen tilskyndelsen til at finde et job eller komme i ordinær uddannelse. De foreslår at afskaffe ordningen fra 2017.

FINANSLOVSFORSLAG FOR 2017
Også finansloven indeholder flere tiltag, der får betydning på beskæftigelsesområdet.

Ekstra praktikpladser: Trepartsaftalen om 8.000-10.000 flere praktikpladser blev allerede indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedsparter i midten af august. Merudgifterne, som aftalen indebærer i 2017, vil regeringen finansiere gennem finanslovsforhandlingerne.

Ferieret afskaffes: Det skal være slut med at optjene ret til feriedagpenge for sygedagpengemodtagere. Regeringen vil indføre et rådighedskrav, så det ikke er muligt at optjene ret til feriedagpenge, når man er på sygedagpenge. Med forslaget sidestiller regeringen forsikrede sygedagpengemodtagere med ikke-forsikrede sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb.

Barselsregler: Regeringen lægger op til mere fleksible regler for barsel til selvstændige. Konkret vil regeringen give selvstændige og iværksættere mulighed for at genoptage arbejdet i virksomheden i op til 25 procent af den normale arbejdstid og modtage barselsdagpenge svarende til 75 procent. Regeringen har øremærket ti millioner kroner årligt til forslaget.

Flere i arbejde: Regeringen vil have fokus på udsatte grupper, når satspuljemidlerne skal fordeles. I finansloven lyder det, at regeringen vil prioritere indsatser, der bringer udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet og styrker fastholdelse af borgere, der er i risiko for at komme på offentlig forsørgelse.

Reservepenge: Finansloven afsætter 1,6 milliarder kroner årligt i perioden 2017 til 2020 til en forhandlingsreserve. Regeringen foreslår selv, at pengene skal bruges på at forlænge kvalitetsudviklingspuljen til erhvervsuddannelserne. Det fremgår dog, at pengene også kan bruges til at styrke indsatsen mod social dumping.

MH opfordrer til en forhandlingsløsning frem for et valg
Regeringens 2025-plan er ikke blevet modtaget med stor begejstring. Formand for Merkonomernes Hovedorganisation, Bill T. Brodersen, opfordrer dog de politiske partier til at indgå i seriøse forhandlinger uden at stille ultimative krav.

“Der er brug for langtidsholdbare løsninger på de udfordringer, som det danske samfund står med. Derfor er der også brug for, at partierne bøjer af mod hinanden. I dansk politik har vi en god tradition for, at man kan give og tage under forhandlingerne, og den tradition håber jeg, at partierne (og helst et bredt udsnit af dem) vil leve op til under de kommende forhandlinger,” fastslår Bill T. Brodersen.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *