Alle er enige om, at smerte er ubehagelig, og at den får os til at reagere og ændre adfærd. Men der er mange opfattelser af og forklaringer på, hvad smerte er.

Nogen mener, at smerte er en advarsel om, at noget i organismen er beskadiget. Men det stemmer ikke overens med, at man fx kan have et vævstraume, som altså er en beskadigelse, uden at mærke smerte.
Andre igen mener, at smerte er et signal om, at noget i kroppen er galt, men det modsiges af fænomenet fantomsmerter, der jo er smerter i en manglende eller lammet legemsdel.
Smerteforskere er enige så langt, at smerte er en ubehagelig fysisk følelse i kroppen, der får os til at stoppe op og ændre adfærd.

Smertefølelsen kommer fra hjernen
Nyere forskning viser, at smerte er en meget kompleks og avanceret forsvarsmekanisme. Smerten opstår fra et center i hjernen med det formål at få personen til at beskytte en bestemt del af kroppen eller lemmerne.

Vi har et netværk af særlige nervetråde, hvor enderne (smertereceptorerne) registrerer, når noget væv beskadiges, og når der er forandringer i vores kropstemperatur eller kemiske balance.
Impulsen fra registreringen ledes til centralnervesystemet. Hjernen er en del af centralnervesystemet, og det er den, der kreerer smertefølelsen.

Smerten kommer altså ikke fra den finger, du har skåret dig i, eller fra den fod, som én har trampet på. Den er i stedet hjernens samlede resultat af en kompleks bearbejdelse af informationer. Informationer om potentiel fare, bevidste eller ubevidste forventninger, tidligere oplevelser, kulturelle og sociale normer og overbevisninger samt sansestimuli, altså hvad du hører, mærker, ser, smager og lugter.

Smerten efterfølges af en helingsproces
Smertereceptorerne er overalt i dit kropsvæv og afgiver meldinger til hjernen, så snart der sker forandringer. Fx når du bliver mast, klemt, hevet, skubbet osv.
Desuden opretter receptorerne betændelsestilstande, der øger blodtilførslen til området og producerer helende molekyler fra det omkringliggende væv. På den måde blive helingsprocessen iværksat straks.

Når du er i lokalbedøvelse, sættes smertereceptorernes funktion ud af spillet. Men når du fx har betændelse i et led, bliver receptorerne mere følsomme og vil reagere i situationer, der ellers ikke er farlige. Det kan fx være når du bevæger det betændte led. Det vil gøre ondt med det samme, også selv om du ikke belaster leddets væv. På den måde passer hjernen og nervesystemet på, at du ikke overbelaster leddet, mens det er i en helingsproces.

Sådan kan du lindre smerterne
Ud over, at lokalbedøvelse kan lukke af for receptorernes transport af informationer til hjernen, kan du selv gøre noget for at hæmme transportprocessen og altså dermed smertefølelsen. Nøgleordet her er sikkerhed. Det vil altså sige at kende din smerte og dens påvirkelighed af dine bevægelser, at motionere, at have en aktiv strategi for at undgå smerte og at være på steder og i selskab med mennesker, der giver dig en tryghedsfølelse. Adspredelse er en af de mest effektive metoder til smertedæmpning. Årsagen er, at hjernen foranlediges til at skifte fokus og dermed ikke længere er fuldt optaget af processen med at sende smertesignaler til det beskadigede sted.

Kroniske smerter er en overbeskyttelse
Ved kroniske smerter er forholdet mellem smerterne og behovet for beskyttelse blevet forvrænget. Det betyder, at smerten overbeskytter dig. Derfor er det ikke muligt at lindre vedvarende smerter på en hurtig måde. Det kræver tålmodighed, vedholdenhed, mod samt effektiv og veltilpasset træning. Hjerne og krop må langsomt trænes til at være mindre beskyttende.

Kilde: Professor Lorimer Moseley, Clinical Neurosciences, University of South Australia. The Conversation.