Vi har vænnet os til, at arbejdet fylder meget i vores liv, og at det er helt naturligt, at det kommer i første række. Men hvilken ideologi er det egentlig baseret på? Og holder den?

Efter en ferie kan man godt ønske, at den havde varet længere. Og man kan drømme om en weekend, der altid varer tre eller fire dage. Men de fleste tænker, at det er utopi.
Videnskaben mener dog noget andet. Nemlig, at kortere arbejdsuger kan give en bedre livskvalitet, og at det er muligt at indføre. Men politiske faktorer står i vejen for udviklingen.

David Spencer er professor i økonomi og politisk økonomi på University of Leeds. Han anfægter opfattelsen af, at det ikke skulle være praktisk muligt, at det vil medføre et lavere forbrug og at det vil skabe økonomisk krise.

Han sætter et stort spørgsmålstegn ved ideologien om, at en hård arbejdsdisciplin i sig selv er vejen til lykke, sundhed og velvære. En ideologi, som han mener anvendes til at berettige velfærdsreformer, der presser ledige ud i jobs, som ikke passer til dem, og som svækker deres livskvalitet og sundhed. Og han ser ideologien som en udokumenteret barriere mod indførslen af kortere arbejdstider.
I stedet mener han, at kortere arbejdsuger vil give os mulighed for at forfølge egne projekter, glæder, visioner og idéer. Og han agiterer for, at det faktisk er opnåeligt.

Det er usundt at have lange arbejdsdage
Måske vil du betvivle professorens ord. Vi har jo alle accepteret arbejdsmodellen, som den er i dag og har været i mange år. Men flere og flere studier påviser, at der er menneskelige omkostninger ved en lang arbejdstid, blandt andet går den ud over vores fysiske og mentale sundhed.

For eksempel øger en lang arbejdsdag risikoen for at få et slagtilfælde, forkalkning af kranspulsåren og type 2 diabetes. Og den fratager os muligheden for at beskæftige os med noget, som skaber glæde og øger livskvaliteten og dermed sundheden.

Vores arbejde begrænser os i at realisere vores talenter og fulde potentiale. Vi bliver spærret inde i os selv og får ikke anvendt alle de gode evner og ressourcer, vi har. Hvor mange siger ikke ”Når jeg går på pension, vil jeg være mere sammen med mine børnebarn, begynde at male, rejse noget mere, begynde at ride” eller alt mulig andet? Det, som vi egentlig har allermest lyst til, og som får os til at trives, finde glæde og bevare sundheden.

David Spencer taler for, at vi udfordrer den hårde arbejdsdisciplin, og at vi på den måde kommer til at arbejde bedre. Et større personligt overskud og en større glæde vil give mere kvalitet i arbejdsindsatsen.

Vi skal nyde friheden og tænke i nye baner
Spencer mener, at for at vi kan opnå – og nyde – længere weekender, må vi tænke i nye samfundsmæssige baner og rokke ved den arbejdsmoral, der hersker i dag. Vi må erkende, at et godt liv baseres på mindre arbejde og skrotte forestillingen om, at arbejdet er livets omdrejningspunkt. Der er altså tale om et både personligt, samfundsmæssigt og politisk paradigmeskift.

Kilder: www.videnskab.dk og The Conversation