Ny analyse viser, at digitaliseringen rækker langt ud over de jobfunktioner, man normalt forbinder den med. IT tvinger medarbejdere fra alle brancher til at udvikle nye færdigheder, men stiller også menneskelige krav om, at vi er udadvendte og sociale. Og gode til at huske at efteruddanne os.

En ny undersøgelse lavet for EU-Kommissionen viser ifølge Ugebrevet A4, at den digitale revolution rammer arbejdsmarkedet langt uden for de kontorlokaler, som digitalisering typisk er forbundet med. Inden for alle brancher vil IT stille krav om, at medarbejderne udvikler nye faglige og menneskelige færdigheder.

“Digitaliseringen kommer til at få dybtgående effekter på folks arbejdsliv. Den kommer ikke kun til at ændre jobindholdet i fremstillingsindustrien. På tværs af vidt forskellige jobs bruger man allerede IT som et analytisk hjælpemiddel til at støtte hjernen”, siger Martin Eggert Hansen, der er chefkonsulent hos Teknologisk Institut.

Han har stået for den danske del af analysen, der er gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med rådgiverfirmaet Ecorys. Opgaven fra EU-Kommissionen var at kortlægge, hvordan IT udfordringerne konkret vil udvikle sig på fremtidens arbejdsmarked. Derfor har Martin Eggert Hansen og hans kollegaer udarbejdet 12 jobprofiler, der gennemgår udfordringer og fordele ved digitaliseringen. Titlerne spænder fra landmænd, bilmekanikere og maskinoperatører til lærere, politifolk og læger.
Selv om hver af jobprofilerne mærker digitaliseringen på forskellige måder, er der en række ting, der går igen.

Udover at øge tempoet og mindske det manuelle arbejde, så giver digitaliseringen en øget uafhængighed og fleksibilitet for den enkelte medarbejder. Det skyldes, at man på internettet har adgang til den relevante information, hvorend man er. Det betyder også, at medarbejderen til alle tider kan afslutte et salg, ordne regninger og kommunikere med kunden.

“IT giver mange medarbejdere en tiltagende grad af uafhængighed, og de kan gennemføre ting selvstændigt, der før var delt op på flere jobfunktioner. Det stiller nye krav til, at medarbejdere skal være uadvendte, kunne samarbejde og have mere kundekontakt”, forklarer Martin Eggert Hansen.

Rullende iPhones
Hos J.A. Auto på Amager er den digitale fremtid allerede indtruffet. I kontoret står værkstedsejer Henrik Pedersen og diskuterer med en mekaniker.
“Trykket passer ikke,” forklarer mekanikeren om en bil, der er til reparation på værkstedet.
“Så skal vi have en ny tryksensor”, svarer Henrik Pedersen.

Nutidens gennemsnitlige bil har mere end 100 elektroniske dele, og flere softwaresystemer. Bilerne i den dyre ende bruger syv gange så meget kode som en Boeing 787 og små computere helt ude i forlygterne.
Værkstedsejeren beskriver biler som rullende iPhones, man kan hente data ud af med det rette software. I takt med, at de har udviklet sig, er værkstederne fulgt med.

“Når der kommer en bil ind til reparation, så starter vi med at tilslutte en computer til den”, forklarer Henrik Pedersen.
Et computerprogram gennemgår derefter bilen for at finde fejl og data, som mekanikeren kan analysere. Samtidig har computeren adgang til databaser med information om de forskellige biler.

Ifølge rapporten fra Teknologisk Institut betyder digitaliseringen, at mekanikere skal udføre langt færre manuelle opgaver, mens de i stedet får nye opgaver med analyse og fejlfinding. Computerprogrammerne betyder, at mekanikerne ikke behøver at skille hele bilen ad, til gengæld skal de være i stand til at forstå den data, der kommer ud af computerprogrammernes analyse.

“Det gælder ikke længere, at du bare skal have hænderne skruet rigtigt på for at blive mekaniker. Du skal også være bogligt stærk og have nogle sproglige kompetencer, fordi al materialet kommer på engelsk. Vi så gerne, at der var flere med en studentereksamen, der blev mekanikere”, forklarer Henrik Pedersen, idet vi bevæger os ud på værkstedet.

Dansk Metal er klar til fremtiden
Dansk Metal organiserer både mekanikere og de maskinoperatører, der også er en del af Teknologisk Instituts undersøgelse. Her møder man også digitaliseringen uden for kontorerne. Forbundssekretær Per Påskesen taler ivrigt om den teknologiske revolution, som bilbranchen står foran. Han forklarer om førerløse biler, programmering og teknologisk infrastruktur.

“Spørgsmålet er hvad en mekaniker skal lave fremadrettet. Det vil stadig være noget med en bil og bevægelige dele, men udviklingen går generelt i en mere digital retning”, forklarer Per Påskesen der er daglig leder af Uddannelses- og IKT-sekretariatet hos Dansk Metal.
Han genkender digitaliseringens voldsomme udvikling og påvirkning på den del af arbejdsmarkedet, som Dansk Metal organiserer. Han ser det dog mestendels som en positiv udvikling.

“Man er tilbøjelig til at omtale digitalisering som et skræmmeord. Det er vigtigt, at vi sætter nogle konkrete billeder på, hvad det betyder. At man ikke laver de billeder om, at robotterne overtager det hele, men at robotterne kommer, så vi kan bevare vores arbejdsplads. Der er mange teknologier, der kommer på markedet og snakker med hinanden og skaber nye arbejdspladser”, forklarer Per Påskesen.

Han anerkender dog, at digitaliseringen stiller nogle helt nye krav, når medarbejderne både skal håndtere nye analytiske opgaver inden for deres fag og have styr på kunder og kommunikation.
“Den menneskelige relation spiller en større rolle. Hvordan indgår man i sammenhænge og bringer sig selv i spil og optimerer løsninger. Det kræver større kommunikative, sociale og ekstroverte kompetencer, men,” tilføjer Per Påskesen:
“Der bliver også brug for flere nørder med en dyb faglighed på et enkelt område. Folk der sætter sig ind i et givent fagligt felt. Det tror jeg ikke rigtig vi har set endnu, men det tror jeg, der bliver meget brug for. De introverte vil kunne udvikle nogle andre kvaliteter, som der vil blive brug for”.

Vi skal være omstillingsparate
Ifølge analysen skaber digitaliseringen også en opdeling inden for de enkelte fag. De øgede krav om IT-kompetencer skaber en differentiering mellem medarbejderne. For eksempel vil erfarne bilmekanikere med gode digitale færdigheder tage sig af de avancerede opgaver med problemløsning og analyse af data, mens de mekanikere der ikke er fulgt med digitaliseringen ofte vil få de mere simple og mindre værdifulde opgaver.

“Der bliver større spredning på løn og det ansvar, man giver folk”, forklarer Martin Eggert Hansen og understreger, at en mekaniker ikke bare er en mekaniker længere.
Det er i høj grad op til medarbejderne selv at tilegne sig de nye færdigheder, da de kun sjældent bliver uddannet i det af virksomhederne. Derfor skal fremtidens medarbejdere være åbne og omstillingsparate.

“Et gennemgående træk er, at den kompetence, man skal have som medarbejder, er motivation og viljen til hele tiden at lære nyt og følge med i de nye teknologier. Det er learning-by-doing. Nogle ting kan man komme på kursus i, men det meste skal man tilegne sig i sin dagligdag på jobbet,” siger Martin Eggert Hansen og forklarer, at der på tværs af de forskellige jobs er et aldersgab, da de ældre har større udfordringer ved at omstille sig til den digitale virkelighed.

Hos Dansk Metal anerkender Per Påskesen, at digitaliseringen kræver, at man »i højere grad end tidligere er opmærksom på at vedligeholde og videreudvikle sine kompetencer, så man bevarer sin værdi på arbejdsmarkedet«. Han stiller selv spørgsmålstegn ved, om Dansk Metal er dygtige nok til at motivere medlemmerne til at tage den tilstrækkelige efteruddannelse:
“Det gælder om både at overbevise vores egne medlemmer, og virksomhederne om, at det er noget, de skal investere i”.

Som en del af den nye trepartsaftale blev der nedsat en ekspertgruppe, der skal se på, hvordan efteruddannelse kan styrkes med fokus på bl.a. IT og digitalisering.
Op til Dansk Metals kongres for nylig havde man fået YouGov til at undersøge, hvor mange af danskerne mellem 18 og 60, der efteruddannede sig. Næsten 60 procent havde ikke fået efteruddannelse de seneste tre år, og 35 procent havde ikke noget ønske om at efteruddanne sig de kommende tre år. På Dansk Industris kongres tidligere på ugen viste en ny rundspørge blandt 437 medlemsvirksomheder, at kun 26 procent af virksomhederne ville skrive under på, at deres medarbejdere har de rette digitale kompetencer.

Vores eneste chance i den globale konkurrence
Tilbage på Amager er Henrik Pedersen trådt ud i værkstedet. Han viser rundt mellem biler og værktøj. En gammel grøn Skoda er hejst op under loftet, så en mekaniker kan arbejde på undervognen.
Ved siden af står en nyere Peugeot. Den er koblet på en teknisk hotline. Ifølge Henrik Pedersen er der »et utal af muligheder for, hvad der kan være galt med de nye biler«. Når værkstedet støder ind i nye ukendte problemer, kan de tage fat i firmaer ude fra, der er stødt på problemet andetsteds og kan bruge deres data til at hjælpe med en løsning.

Mekanikerne i værkstedet er stadig i Kansasbukser, og der er motorolie under neglene. Men rundt omkring står computere og maskiner med påskriften »Computer test center«, »Smart engine analyzer« og »Automotive diagnostics solution«.
Der er nogle problemer, der skal klares mekanisk, forklarer Henrik Pedersen, men flere og flere af opgaverne bliver elektroniske.

Digitalisering sikrer danske arbejdspladser
Ud over at være værkstedsejer er Henrik Pedersen formand for Håndværkerrådets Autoudvalg. Her ser man det som en nødvendighed at følge med digitaliseringen.
J.A. Auto er et frit værksted, der reparerer alle biltyper. Med digitaliseringen frygter Henrik Pedersen, at mærkeværkstederne fortrænger det frie værkstedsvalg.

Bilerne snakker i stigende grad med hinanden, fabrikker og værksteder. I april 2018 bliver det lovpligtigt, at alle nye biler skal kunne lave et eCall – et nødopkald, hvis en bil er kørt galt og føreren ikke selv kan ringe. I forlængelse af det, arbejder man på sCall, der kalder bilen til service, når der er behov, og bCall når bilen bryder sammen. Problemet er, hvis bilerne automatisk ringer til mærkeværkstederne, for så bliver det frie værkstedsvalg fortrængt og konkurrencen forsvinder.
Derfor handler digitaliseringen hos J.A. Auto ifølge Henrik Pedersen om at forhindre et lukket marked.

For Dansk Metal handler digitaliseringen også om konkurrence og danske arbejdspladser. Nye undersøgelser viser, at  flere og flere danske industrivirksomheder henter deres produktion hjem til Danmark. Hvis digitaliseringen kan være med til at holde lønomkostningerne nede under et vist niveau,  så kan danske virksomheder bedre konkurrere med Kina og alle de andre, da det er kvaliteten, der tæller. Og her bliver den danske arbejdskultur en fordel:

“Vores kultur på arbejdspladserne er helt anderledes. Vi er opdraget til, at hvis noget ser ufornuftigt eller dumt ud, så laver vi det ikke. Vi laver det rigtigt, og vi laver det fornuftigt. Og det gør vi uanset, om der kommer en chef og fortæller os det eller ej. Vi har en arbejdstradition, der betyder, at vi kender vores egne kompetencer, tænker selv og løser  problemerne, vi møder i en produktionsproces”, siger Per Påskesen.