Arbejdet med revision af ferieloven sættes nu i bero for ikke at forstyrre overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Danmark risikerer ifølge Altinget.dk fortsat en sag ved EU-domstolen, fordi det forskudte ferieår er i konflikt med EU’s arbejdsdirektiv.

Den danske ferielov er i strid med EU’s arbejdstidsregler. EU kræver, at danske lønmodtagere skal kunne holde ferie med løn samme år, som ferien er optjent. Men EU-Kommissionen kommer til at væbne sig med tålmodighed, før Danmark retter ind og ændrer ferieloven.

Regeringen har netop besluttet at sætte arbejdet i det såkaldte ferielovsudvalg i bero. Det var ellers meningen, at udvalget inden udgangen af efteråret 2016 skulle komme med deres forslag til en modernisering af ferieloven, som kan bringe Danmark på ret kurs i forhold til EU-reglerne.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er beslutningen om at udskyde arbejdet sket på anmodning fra arbejdsmarkedets parter og udvalgets formand, forhenværende højesteretspræsident Børge Dahl.
Årsagen er, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked nu er kommet så tæt på, at de skygger for muligheden for, at udvalget kan færdiggøre arbejdet.

“Jeg er enig med arbejdsmarkedets parter og formanden for udvalget i, at overenskomstforhandlingerne er kommet så tæt på, at det risikerer at skygge for arbejdet. Regeringen har derfor besluttet at sætte udvalgets arbejde midlertidigt i bero i respekt for den danske model. Arbejdsmarkedets parter skal nu have ro til at forhandle aftaler på plads – det er et arbejde, der går forud for alt andet,” udtaler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Forskudt ferieår i strid med EU-regler
EU-kravet om harmonisering af den danske ferielov har været en sten i skoen for skiftende beskæftigelsesministre. Sagen startede i 2014, da EU-Kommissionen sendte en åbningsskrivelse om, at de danske regler er i strid med EU’s arbejdsdirektiv.
Ifølge de danske regler afholdes ferien forskudt, så man først har ret til ferie med løn i det ferieår, der følger efter det første optjeningsår. Det betyder, at nyansatte reelt kan risikere at skulle vente halvandet år uden at have ret til en betalt feriedag.

Den går ikke, mener EU-Kommissionen. Ifølge EU-lovgivning har EU’s medlemsstater nemlig pligt til at sikre, at deres borgere får mindst fire ugers betalt ferie om året, og ifølge kommissionen opfylder den danske ferielov ikke disse rettigheder.
Henrik Dam Kristensen (S) forsøgte som beskæftigelsesminister forgæves at sno sig uden om EU-kravet og måtte som konsekvens indkassere en trussel fra EU-Kommissionen om en sag ved EU-domstolen, hvis ikke Danmark retter ind.

Troels Lund: Vi skal leve op til EU-reglerne
Tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen nedsatte derfor i august sidste år Ferielovsudvalget, som fik frist til efteråret 2016 til at vikle Danmark ud af kniben.
Ferielovsudvalget skulle have afholdt sit afsluttende møde den 30. november 2016. Det er nu planen, at udvalget genoptager arbejdet efter overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, som afsluttes i foråret 2017.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er udvalget allerede nået langt med et forslag til en ny ferieordning, og arbejdet forventes derfor at kunne afsluttes inden for få måneder.
Troels Lund Poulsen understreger, at det fortsat er intentionen at ændre reglerne, så Danmark lever op til kravet fra EU.
“Ferieloven har betydning for alle lønmodtagere i Danmark. Derfor er det afgørende, at vi har en robust og moderne ferieordning, som lever op til vores internationale forpligtelser,” siger han.

MH støtter at reformen udskydes
Problemet med at rette ind efter EU’s regler er, at det vil koste enorme summer, hvis danske arbejdsgivere på én gang skal omstille systemet, så samtlige ansatte omgående har ret til ferie med løn.
Direktør Bjarne von Osmanski fra MH er godt tilfreds med beslutningen om at udskyde reformen.
“Det vil, som tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har påpeget, alvorligt påvirke virksomhedernes likviditet, hvis man frigiver alle de opsparede feriemidler på en gang. Den problematik bør løses via en overgangsordning, og den skal naturligvis meget nødig påvirke forhandlingerne om en ny overenskomst på det private arbejdsmarked,” fastslår Bjarne von Osmanski.