I dag får vi konstant elektroniske input fra flere medier samtidig, og vi stiller høje krav til os selv og hinanden i forhold til præstationer. Det overstimulerer vores sanseapparat, og det sætter hjerne og nervesystem i konstant stresstilstand.

Symptomer på stress og for megen skæmtid kan være:
• Har svært ved at falde i søvn og sover dårligt
• Kan ikke koncentrere dig
• Har svært ved at huske
• Må nogle gange lede efter de rigtige ord
• Bliver nemt irritabel og måske endda opfarende
• Har svært ved at finde ro
• Bliver nemt overstimuleret af lyde og aktiviteter i omgivelserne
• Har svært ved at holde overblik
• Får hjertebanken, svedige hænder og andet fysisk ubehag
• Spænder i kæben og får spændingshovedpine
• Får præstationsangst

Hjernen ændrer struktur, når den har været stresspåvirket over længere tid
Når vi stresses over længere tid, aktiveres og overbelastes det sympatiske nervesystem. Det er det system, der gør det muligt for os at reagere hurtigt og målrettet på potentiel fare. Overbelastningen resulterer ofte i en følelse af indre uro og højt aktivitetsniveau.

Når nervesystemet har været i stresstilstand i en lang periode, udskiller det kortisol. Kortisol forstyrrer pandelapperne i hjernen og påvirker evnen til at huske, koncentrere sig og styre sine impulser. Derudover kan kortisol få mavemusklerne til at spænde op og således forårsage mavesmerter.
Nervesystemets stress- og alarmsystem udskiller bl.a. adrenalin og nor-adrenalin. Det kan give hjertebanken, svedige håndflader og en konstant følelse af præstationsangst.

Stresspåvirkning over længere tid påvirker de fysiske stukturer i hjernen:
Amygdala, der reagerer på stress og frygt, vokser, mens hippocampus, der er relateret til overblik, orienteringsevne, hukommelse og regulering af stresshormoner, skrumper.
Hypothalamus påvirkes også af stressbelastninger og ændrer karakter. Den styrer temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, frygt, vrede, øvrige følelser samt aktivitetesrytmer. Hypothalamus er meget vigtig for dine valg og beslutninger, da dens opgave bl.a. består i at reagere hormonalt på dine oplevelser – altså på det, du umiddelbart føler ved en oplevelse.

Sådan reagerer din hjerne, når du bruger for meget tid på at spille på elektroniske medier
Hører du til dem, der spiller spil på din telefon, iPad eller PC?
Det forholder sig sådan, at for meget tid brugt på elektroniske spil forårsager en overproduktion af velværehormonet dopamin i hjerne og nervesystem. På skanninger ser det ud som resultatet af kokainindtag.

Når belønningsmekanismen således bliver overaktiveret, vil du opleve et behov for mere og mere spilleaktivitet for at opnå det velvære, som dopaminproduktionen tilfører. Samtidig bliver koncentration og opmærksomhed hæmmet af for høj dopaminproduktion.
For meget skærmtid forstyrrer desuden din indsovning, søvn og dit indre ur. Det griber bl.a. ind i hormonbalancen og forhøjer arousalniveauet (hjernens våghenhedsgrad/dit aktivitetsniveau). Især, når det sker den sidste time inden sengetid.

Dyreforsøg viser, at når man blive rudsat for skærmlys inden eller under søvnen, kan man udvikle depression, også selv om man ikke kigger direkte på skærmen.
Megen skærmtid udløser stressreaktioner. Stress påvirker hjernekemien og hormonproduktionen. Det kan medføre irritabilitet og tristehed, og det vil overbelaste sansesystemet og hæmme opmærksomhedsevnen. Det betyder, at selv små opgaver føles meget store og uoverkommelige.
Megen skærmtid begrænser fysisk udfoldelse og tid i naturen. Forskning viser, at det at opholde sig udenfor og specielt i naturen, kan genetablere opmærksomhed, sænke stressniveauet og reducere aggression.