Gabet mellem job og dagpenge vokser fortsat. I 2025 vil kompensationsgraden ifølge Altinget.dk være faldet til 64 procent, viser nye tal. Alvorlig trussel mod den danske model, mener a-kasserne.

Dagpenge er ikke, hvad det har været. Og sådan bliver det tilsyneladende ved.
Nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at rådighedsbeløbet for en lønmodtager stiger kraftigere end for en tilsvarende dagpengemodtager frem mod 2025.
Til den tid vil den såkaldte nettokompensationsgrad være faldet til 64 procent fra det nuværende niveau på cirka 71 procent, viser et LO-notat lavet på baggrund af ministeriets tal.
Udviklingen vækker dyb bekymring hos Danske A-kasser, som for nylig satte udhulningen af arbejdsløshedsforsikringerne til debat på en konference på Christiansborg.

”Det dokumenterer desværre, hvad vi har sagt i a-kasserne gennem mange år. Hvis man vil den danske model, og hvis man vil et fleksibelt arbejdsmarked, er man afhængig af, at der er tryghed blandt lønmodtagerne. Derfor er man nødt til at tage en seriøs debat om, hvordan kompensationsgraden udvikler sig,” siger formand Torben Poulsen, som også er hovedkasserer i Dansk Metal og leder af deres a-kasse.

Ledige vil opleve større indtægtsnedgang
Dagpengenes kompensationsgrad er udtryk for, hvor stor en andel af sin indkomst, en person vil kunne opretholde ved at blive arbejdsløs og komme på dagpenge.
I 2014 viste en rapport fra Det Økonomiske Råd, at kompensationsgraden er faldet markant over en årrække. Der er med andre ord blevet meget større forskel mellem den indkomst, en lønmodtager og en forsikret ledig har.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop opdateret den såkaldte familietypemodel, som beregner rådighedsbeløbet for en række familietyper på og uden for arbejdsmarkedet.
Som noget nyt indeholder modellen en fremskrivning frem til 2025, som tager højde for indfasningen af nye skatteregler, skøn over lønudviklingen og reguleringen af overførselsindkomster.

En LO-lønmodtager vil ifølge ministeriets prognose opleve en stigning i månedligt rådighedsbeløb fra cirka 18.000 kroner i 2016 til over 23.000 kroner i 2025.
Det svarer til en stigning på 29 procent, mens dagpengemodtagere i samme periode må nøjes med en stigning i rådighedsbeløb på 17 procent.

”Allerede nu er der eksempler på overenskomster, hvor man kræver højere kompensation i forhold til opsigelse. Det synes jeg personligt er drønhamrende ærgerligt. Man bør reservere det overenskomstprovenu, der nu er, til dem, der er del af produktiviteten, og ikke til dem, der er på vej ud af virksomheden,” siger Torben Poulsen.

2025-plan kan skabe endnu større forskel
Lavere skat på arbejde og mindre regulering af overførselsindkomster er de primære årsager til, at kompensationsgraden falder.
”Og hvis vi kigger frem mod en 2025-plan, som bare tilnærmelsesvis ligner de forslag, som er fremlagt, har vi altså en kompensationsgrad, som i endnu højere grad vil blive kraftigt barberet,” siger Torben Poulsen.

MH advarer mod en reduceret værdi af dagpengene
Ifølge direktør Bjarne von Osmanski fra Merkonomernes Hovedorganisation bør arbejdsmarkedets parter have en fælles interesse i at fastholde værdien af dagpengene.
”Hvis vi skal bevare den danske flexicurity-model, hvor det skal være let for virksomhederne at hyre og fyre, så de hurtigt kan omstille produktion, så er det helt afgørende, at dagpengeniveauet ikke reduceres år for år. Jeg håber bestemt, at a-kasserne får politisk gennemslagskraft, så vi kan få stoppet denne udvikling,” siger Bjarne von Osmanski.