Med foråret kommer påsken som de første af årets helligdage. Vi kender alle påsketraditioner som påskefrokost, påskeæg, påskeharer, gækkebreve og særlige forårsblomster. Men hvad ligger egentlig bag vores traditioner?

I mange år har vi i Danmark fejret påsken ved at spise æg og lammesteg, sende hinanden gækkebreve og udveksle påskeæg. Vi har malet æg, og vi har klippet gækkebreve og påskepynt. Vi har plukket forårsgrene med spæde knopper, sat dem i vaser og pyntet dem med kulørte æg. Vi har leget påskelege i haven, og vi har gået ture i forårsskoven.
Mange af disse traditioner holder vi i hævd. Mest fordi traditioner gør os trygge, men det kan være nok så interessant at få et historisk kendskab til dem.

Påskeæg
Traditionen med at spise og dekorere æg til påske kendes i hele Europa og har en katolsk historie. I fasten (tiden lige før påske) var det tidligere ikke tilladt at spise æg, og når fasten sluttede påskedag, fejrede man det bl.a. med at spise store mængder æg.
Folk gik på besøg og gav hinanden smukt dekorerede æg som gave. Børnene legede forskellige lege med deres påskeæg. Det er noget, vi også bruger i dag, selvom hønseæggene oftest er erstattet af chokolade- og sukkeræg.

For 100-150 år siden, kendte man også til påskeæg i form af almindelige hønseæg. De blev kogt med forskellige naturfarvemidler, f.eks. løgskaller eller rødbeder. Man kunne dekorere de farvede æg ved at ridse i skallen eller ved at tegne mønstre med tælle, inden de blev kogt i farvet vand og efterfølgende blev spist. Senere opstod traditionen med at puste blommen og hviden ud af ægget ved hjælp af to små huller, et i hver sin ende af ægget, og derpå dekorere det med farver. Det blev – og bliver fortsat mange steder – brugt til pynt, især på forårsgrenene.

De første chokoladepåskeæg i Danmark kan spores til “Galle og Jessens” optegnelser fra 1917, men de kan godt have eksisteret tidligere. De begyndte at blive populære i 1920’erne og 30’erne og slog for alvor igennem efter anden verdenskrig, da de søde sager igen kom i handelen efter rationeringstiden.

Påskelam
Lam som traditionel påskemad og små hvide lam som del af påskens udsmykning stammer fra Bibelens beskrivelse af de ti plager og hebræernes efterfølgende udvandring fra slaveriet i Egypten. Den 10. plage, som Gud havde nedkaldt over Farao og hans folk, betød, at den førstefødte i alle egyptiske hjem ville blive dræbt. Kun dér, hvor der på dørstolperne var smurt blod fra et ungt får, ville Herren drage forbi huset.

Dette havde Moses forinden fået besked om, og de israelitter der efterlevede hans råd, mistede ikke deres førstefødte. Som en tak til Gud har jøderne sidenhen ofret lam til påske.
Der kommer også et forårsbudskab med lammet, idet får kun læmmer én gang om året, nemlig sidst på vinteren eller tidligt om foråret.

Påskekyllinger
Før i tiden kunne æggeproduktionen gå helt i stå om vinteren, når der ikke var nok foder. Ved påsketid var der kommet så meget grønt udenfor, at hønsene igen havde energi til at lægge æg og ruge kyllinger ud. Så kyllingerne er samtidig et symbol på forår.
Men kyllinger er dog mest knyttet til påsken, fordi de kommer ud af æg, og æg er det mest brugte påskesymbol overhovedet.

Påskeharen
Påskeharen er blevet en lige så almindelig påskepynt som lam, kyllinger og æg. I dag er den mest almindelig i en chokoladeudgave i farvestrålende indpakning. Den stammer fra Tyskland og ses indtil 1920’erne næsten kun i Sønderjylland samt på Langeland og de omkringliggende øer. På det tidspunkt blev den primært anvendt som dekoration på pappåskeæg eller på påskekort, som var importeret sydfra. Det var påskeharen, der påskelørdag kom med fine dekorerede æg, som den havde gemt forskellige steder, enten ude eller inde. Påskemorgen gik børnene på jagt efter harens reder fulde af de flotte æg. Haren selv fandt de aldrig, for den var sky og skræmt og forsvandt, så snart den havde lagt æggene.

Gækkebrev
En gammel påskeskik, som stadig i dag er kendt hos både børn og voksne, er gækkebrevene. Forløberen er det tyske bindebrev, der har været brugt i Danmark fra 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Det havde samme formål som gækkebrevet i dag, nemlig at drille modtageren. Navnet ”bindebrev” indikerer, at brevet ”bandt” modtageren til at løse en knude eller en gåde, som lå i brevet.

I slutningen af 1800-tallet fandtes et stort udbud af kommercielt fremstillede gækkevers. Versene kunne også bruges som frierier, og med brevet kunne følge svarvers, som modtageren kunne sende retur. De kommercielle gækkevers uddøde efter Første Verdenskrig, og med tiden blev gækkebrevene mest forbeholdt børnenes drillerier.

Påskeliljer
Påskeliljer er helt klassiske at have i vaser til påske. Fra naturens hånd er de sjældent sprunget ud til påske, men ved brug af bl.a. drivhuse kan vi hjælpe dem på vej. Påskeliljen, som vi kender den i dag, har faktisk ikke eksisteret ret længe og er et resultat af intensiv fremavl.

Påskefrokost og påskebryg
Påskefrokosten er måske den mest brugte tradition i dag. Der er helt sikkert æg på bordet, og også gerne kylling eller lam. Æg har man altid spist til påske, men tidligere var kyllinger og lam som regel ikke gamle nok til at blive slagtet ved påsketid. Påskelammet bliver gerne forklaret som et kristent symbol. Jesus bliver nemlig symbolsk afbildet som et lam – offerlammet, den uskyldige, der lader sit liv for vores synders skyld.

Til påskefrokosten hører også påskebryg. Den første påskebryg var muligvis Salvator, som blev brygget på bryggeriet Thor i Randers i perioden 1890-98. Carlsbergs første påskebryg kom frem i en fadølsudgave i 1905, mens Tuborg lancerede deres året efter. I 1931 kom Carlsbergs påskebryg på flaske.