Døgnrytmelys, som ændrer farve i løbet af dagen, mindsker symptomer på depression hos patienter, der er indlagt efter blodprop i hjernen, viser helt ny forskning fra Rigshospitalet Glostrup. Den viden kan overføres til andre, som har tendens til depression eller bare en forbigående vinterdepression.

Om morgenen er lyset lysgult med varmere, rødlige nuancer. Hen på eftermiddagen bliver det skarpere med en mere blålig tone, og efterhånden, som dagen går på hæld, skifter lyset nuance hen i det mere rødlige igen, før det til sidst bliver helt mørkt.

Sådan ændrer det naturlige lys fra Solen sig i løbet af dagen, og det er med til at styre vores døgnrytme, som dirigerer alle kroppens celler. Men hvad hvis man ikke har mulighed for at komme ud i det naturlige lys?
Lige som det er virkeligheden for mange kontoransatte og andre på arbejdsmarkedet, er det også vilkårene for patienter, som efter blodprop i hjernen bliver indlagt på Glostrup Hospitals genoptræningsafdeling. Derfor har man på afdelingen installeret et såkaldt døgnrytmelys, som ændrer nuance i løbet af dagen.

En gruppe forskere har nu undersøgt effekten af lyssystemet, som har kostet cirka 10 millioner kroner at udvikle. Ifølge forskerne hjælper lyset på de depressive symptomer.
Resultaterne er dog aktuelt upublicerede og dermed ikke valideret af udenforstående forskere endnu.
“Jeg er positivt overrasket over, at lyset faktisk har så stor en effekt. Måske kan det være med til at forebygge depression hos nogle af de langtidsindlagte patienter,” siger læge og ph.d. fra Rigshospitalet Glostrup, Anders West, som har kørt forskningsprojektet.

Mange får depression
Det er meget forskelligt, hvordan patienterne har det, når de bliver indlagt til genoptræning.
Udover at have fået en skade i hjernen, som måske kan medvirke til depressionen, har de fleste også med et slag mistet hele eller dele af deres førlighed. Op til 40 procent af sådanne patienter får en depression.

Anders West fortæller, at i forskningsprojektet er i alt 60 patienter, som skulle genoptrænes efter blodprop eller hjerneblødning, blevet undersøgt for depressive symptomer:

• Halvdelen lå på en almindelig afdeling med almindeligt hospitalslys.
• Den anden halvdel lå på afdelingen med døgnrytmelyset.

Ifølge Anders West havde cirka 60 procent af patienterne i begge grupper depression til at starte med.
Patienterne blev testet ved hjælp af et spørgeskema, da de blev indlagt på genoptræningsafdelingen og igen efter 14 dage.

Lyset hjalp mod depression
Anders West oplyser, at alle havde færre depressive symptomer efter 14 dages genoptræning, mens patienterne i døgnrytmelysgruppen i gennemsnit havde fået det bedre end kontrolgruppen.
I lysgruppen havde patienterne i gennemsnit halveret deres depressionsscore, mens den i kontrolgruppen var faldet med 1/3.

Ifølge Anders West var der i kontrolgruppen stadig 40 procent, som havde depression efter de 14 dages genoptræning. I lysgruppen var det kun 20 procent.
“Der er ingen bivirkninger ved døgnrytmelyset, så man kan jo lige så godt udnytte den positive effekt,” siger Poul Videbech.

Effekt af lys svarer til effekt af medicin
Den gennemsnitlige effekt af lyset svarer til effekten af antidepressiv medicin.
Anders West beretter desuden, at når de har kunnet finde en efter sigende statistisk sikker effekt på så lille en gruppe patienter, så tyder det virkelig på, at lyset batter noget.

“Jeg har fået en helt ny respekt for effekten af lyset, efter jeg har lavet den her forskning. Før i tiden var jeg nok sådan en læge, som sagde, at lysterapi hørte til i den alternative afdeling og dermed ikke var videnskabeligt underbygget nok til, at det skulle indtænkes i behandlingen af patienter. Man har lært på studiet, at medicin virker. Jeg synes, vi bør være bedre til at tænke lyset ind i vores liv og hverdag. Lyset har så stor indflydelse på, hvordan kroppen fungerer,” siger han.

Flere studier skal til
Han understreger, at hans studie af døgnrytmelysets effekt, er det første af sin art, og der er derfor tale om et såkaldt hypotese-genererende studie. Det betyder, at man med studiet nu har videnskabeligt grundlag for en hypotese om, at lyset har en effekt på depressive symptomer.
“Der skal laves flere studier med større grupper af patienter. Det kunne også være interessant at undersøge, om det virker på andre typer af patienter, som er indlagt længe,” siger Anders West.

Kilde: Videnskab.dk