Postet & Arkiveret under Ikke kategoriseret.

Flere partier i rød blok vil have regeringen til at droppe planerne om at hæve danskernes pensionsalder. Alliancen skal holde efter valget, lyder det fra partierne.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har indgået en rød alliance om at sige nej til at hæve pensionsalderen. Det skriver Jyllands-Posten. Meldingen fra partierne kom i anledning af arbejdernes internationale kampdag.
”Vi kan have masser af diskussioner og uenigheder mellem Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Men det er rigtig vigtigt, at pensionsalderen ikke bliver hævet, som regeringen ønsker at gøre,” siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, ifølge Jyllands-Posten.

Aftale skal holde efter et valg
Med alliancen går partierne imod regeringens bebudede planer om at hæve pensionsalderen for at kunne finansiere en række planlagte reformer.
I forvejen vil pensionsalderen stige gradvist i løbet af de kommende år, hvilket blev aftalt i Velfærdsaftalen fra 2006, som Socialdemokratiet selv var med til at indgå.

Dog stiger danskernes levetid hurtigere end forventet, og det betyder, at danskerne vil være længere tid på pension, end der blev vedtaget med aftalen. Og med flere ældre på pension, vil der være færre yngre skatteydere til at betale pension og sundhed til flere folkepensionister.
Men danskernes pensionsalder skal ikke hæves hurtigere eller mere end aftalt, lyder det fra partierne i den nye alliance.
De vil fastholde hinanden på, at alliancen også skal bestå efter næste folketingsvalg.

Tilbage til nyhedsoversigten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *