Private jobrådgivningsvirksomheder havde kronede dage, mens jobfesten var på sit laveste i årene efter finanskrisen. Men i dag er efterspørgslen på såkaldt anden aktør langt fra, hvad den har været, og flere af branchens tunge spillere er gået konkurs eller har valgt at dreje nøglen om.

Det oplyser Jobrådgivernes Brancheforening i Dansk Erhverv, som organiserer de private jobrådgivningsvirksomheder. Udviklingen er svær at dokumentere med tal, men flere konkurser taler deres eget tydelige sprog.

”Flere af de store virksomheder i branchen er simpelthen forsvundet. Senest er IKU (Institut for Karriereudvikling) gået konkurs, men det er desværre også tilfældet for flere andre,” siger sekretariatschef Jakob Tietge til Altinget.dk

Opgør med aktivering for aktiveringens skyld
Den faldende aktivitet for anden aktør skyldes dels, at den tidligere omfattende brug af aktivering i form af kurser for arbejdsløse er røget i skammekrogen, dels at det samlede aktivitetsniveau i beskæftigelsessystemet er faldet i takt med de opadgående konjunkturer.

Men udviklingen er især eskaleret efter indførelsen af refusionsreformen – der trådte i kraft i januar 2016. Hvor statens tilskud til kommunernes udgifter til understøttelse af ledige tidligere afhang af typen af aktivering, er refusionen nu ens på tværs af ydelser, og falder over tid. Formålet er at skabe et stærkere økonomisk incitament for kommunerne til at skaffe ledige i job og undgå langtidsledighed.

De skrappere krav til effekt og virksomhedsrettet indsats har betydet, at kommunerne har øget både budgetter og bemanding til jobcentrene – og i den proces er anden aktør mange steder blevet til overs.

”Markedet har været ekstremt presset i en periode. Vi tror, det hænger sammen med det politiske ønske om at gøre jobcentrene mere effektive og virksomhedsopsøgende. I den forbindelse har mange kommuner trukket opgaver hjem – også opgaver, som egentlig har været løst med ret gode resultater,” siger Jakob Tietge.
”Det synes vi som branche selvfølgelig har været en uheldig udvikling,” tilføjer han.

KL: Alt skal have effekt
Kommunernes Landsforening bekræfter, at kommunerne har oprustet i jobcentrene og i langt mindre grad end tidligere benytter sig af anden aktør.

“Lidt primitivt sagt kom opblomstringen hos anden aktør på et tidspunkt, hvor man havde brug for hurtigt at kunne sikre relativt stor kapacitet – og hvor aktivering i sig selv udløste refusion. Nu er volumen blevet mindre, der er med de fire store reformer på området andre krav til indsatsen, ledigheden er faldet markant og kommunernes incitament til at få folk i arbejde er blevet mere rent. Så der er helt åbenlyse politiske og konjunkturelle årsager til, at aktiviteten er faldet hos anden aktør,” siger Kristina Bendixen, vicekontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse.

Fravalget af anden aktør afspejler ikke nogen ideologisk modvilje mod private aktører i beskæftigelsessystemet, understreger hun.

“Alt hvad man laver nu, skal have effekt for den ledige – det vil sige bringe dem i arbejde eller uddannelse. Uden at nævne nogen navne, har en del kontrakter med anden aktør tidligere været volumenorienteret. At nogen ryger i en effektiviseringsproces kan man jo ud fra en markedsstrategi opfatte som sundt. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke sker på en måde, så markedet helt forsvinder, for det har kommunerne ingen interesse i,” siger Kristina Bendixen.

Private aktører vejrer morgenluft
Ifølge Jobrådgivernes Brancheforening er der dog så småt tegn på, at udviklingen er ved at vende.
”Vi ser lige nu de første spæde tegn på, at kommunerne oplever problemer med refusionsreformen og derfor igen begynder at lave udbud,” siger Jakob Tietge.

Blandt andet har Holbæk Kommune besluttet at sende en del af beskæftigelsesindsatsen i udbud, fordi et dyk i beskæftigelsen i slutningen af 2016 har skabt et hul i budgettet på 30 millioner kroner.
Brancheforeningen opfordrer ikke overraskende flere kommuner til at sende opgaver videre til anden aktør.

Ifølge Kristina Bendixen fra KL er der stadig masser af muligheder for anden aktør, men det kræver et mere konsekvent fokus på resultater end tidligere.
“De skal benhårdt orientere sig mod den nye virkelighed – for eksempel vælge en niche, hvor de kan noget særligt – for eksempel i forhold til forskellige grupper udsatte borgere” siger hun.