Det er helt almindeligt for mange at tage et par smertestillende piller i ny og næ. Men ikke alle er klar over, at der faktisk er bivirkninger som bl.a. skade på kredsløbet.
Professor Boye Jensen forklarer processerne. Mild smertestillende medicin kan ud over at være smertedæmpende også dæmpe feber og inflammation – eller betændelse – i kroppen, og den kan mindske risikoen for blodpropper.
Men den viser sig også at have bivirkninger på kredsløb og organer; den kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og død, lige som den kan give mavesår og nedsætte nyrefunktionen. Denne nye viden inden for smertebehandling har vendt op ned på tilrådelig behandling af lette smertetilstande.
Lægemidler som Brufen, Todolac, Ipren, Naproxen, Voltaren og mange flere smertestillende midler er meget udbredte og fås i håndkøb. Midlerne går under gruppebetegnelsen non steroide anti-flammatoriske stoffer, forkortet NSAID. Lægemidlet, der populært kaldes ’hjertemagnyl’ tilhører denne gruppe. Det er veldokumenteret og beskytter mod blodpropper i hjerne og hjerte.
Derfor kan det undre, at andre lægemidler i samme stofgruppe kan have den helt modsatte effekt. Og hvorfor denne alvorlige bivirkning ikke blev opdaget tidligere.
Medicinen hjælper ved sygdom, men hæmmer også normale raske funktioner
Aspirin er et særlig effektivt smertemiddel, som også virker blodfortyndende i længere tid. Daglig indtagelse af Aspirin forebygger blodpropdannelse på indersiden af blodkar ved åreforkalkning. Er man i risikogruppen, kan daglig indtagelse af hjertemagnyl yde en vis beskyttelse.
I 1960’erne og 1970’erne udviklede lægemiddelindustrien en lang række stoffer, der lige som Aspirin bruges til behandling af kronisk betændelse som eksempelvis leddegigt. Det var stoffer som Naproxen, Ibuprofen, Diklofenac, Indometacin og mange flere. Alle havde de omtrent samme virkning som Aspirin, altså smertestillende, feberdæmpende og blodfortyndende. De havde forskellig virkningsvarighed i kroppen. Men når man hæmmer disse processer i kroppen, påvirker det også andre funktioner, som ikke har behov for indgriben, og det skaber bivirkninger.
Hjertemagnyl og de øvrige smertelindrende midler giver hyppigt irritation og smerter i maven. Det kan også være mere alvorligt i form af mavesår, der kan føre til hul gennem mavesækken eller tolvfingertarmen eller til kraftig blødning. Det kan være dødeligt (over 100 dødsfald årligt i DK). Indtager man de nævnte smertestillende midler i forbindelse med ekstremsport, udfordres nyrefunktionen, og det kan udløse et akut nyresvigt, som dog kan restitueres.
Mindre dramatisk, men nok så vigtigt, er væskeophobning og vand i lungerne hos ældre. Og er man gravid, eller ønsker man at blive det, er det tilrådeligt at undgå indtag af de smertestillende midler.
Forskningen gik i ring
De beskrevne bivirkninger har været kendt i flere årtier og har været årsag til, at der har været interesse for at udvikle en mere målrettet behandling, hvor kun betændelsestilstande blev hæmmet. I den sammenhæng blev der i 1990’erne opdaget et nyt enzym, som specielt var forbundet med inflammation. Men det viste sig, at man med det nye stof havde opnået præcis det modsatte af Aspirins effekt: Stoffet blokerede et normalt og hjertebeskyttende signal, og det enzym, der fremmer aktivering af klistrende blodplader, blev ikke hæmmet.
Først efter frigivelse af medicinen omkring år 2000 – især i USA – opdagede man, at den gav blodpropper i hjerne og hjerte, og i 2004 blev den trukket tilbage fra markedet. Endnu senere blev det klart, at mange af de gammelkendte smertestillende midler i varierende grad kunne medføre en øget forekomst af hjerte-karsygdom og død. Det sås også efter korttidsbehandling helt ned til 1 uge.
Mere kritisk ordinering af medicin
De senere år har forskningen medført, at lægerne er mere kritiske og selektive i deres ordinering af medicin. Det betyder, at medicinen især udvælges med omhu til personer med den mindste risiko for hjerte-karsygdom (rygning, overvægt, øget kolesterol, tidligere hjerte-karsygdom). Det er klart, at det er vigtigt selv at være opmærksom på korrekt valg, når man tager håndkøbsmedicin.
Hvorfor tog det så lang tid at opdage bivirkninger?
Når man her tages gennem historien om udvikling af smertestillende medicin, undres man over, at bivirkningerne ikke blev opdaget meget tidligere. Svaret er formentlig, at det især er ældre mennesker, der indtager medicinen, og bivirkninger som blodprop i hjerne og hjerte er i forvejen relativt hyppigt forekommende hos ældre. Desuden fordi risikoen trods alt ikke er alarmerende stor.
Hvilke alternativer er der til let smertestillende medicin?
For det første behøver de fleste lette smertetilstande ikke behandling. For det andet behandles visse typer smerte uden inflammation bedst med midler som Paracetamol, der ikke har hjerte-karbivirkninger. Der forskes til stadighed i at udvikle medicin, der hæmmer de skadelige processer i kroppen uden at påvirke de sunde organismer.
Derudover gælder det om at lokalisere årsagerne til, at smerter opstår, og at eliminere dem. Grundlæggende ved vi, at motion, sund kost, tilstrækkelig og sammenhængende søvn, et positivt sind, en god livskvalitet, sociale fællesskaber og undgåelse af langvarig stress skaber kemiske processer i kroppen, der fremmer sundheden og hæmmer ubalancer, som kan forårsage smerte.
Læs også indlægget ”Fællesskab som smertestillende middel”, som tidligere er publiceret her på siden.
Primær kilde: videnskab.dk
Skriv et svar